Brev til Puk: Min søster har en zoologisk have

Min søster er vanvittig. Hun har ingen børn, men hun har nærmest en hel zoologisk have hjemme hos sig selv.

Hun har en papegøje, fire hunde, tre katte (som hader hinanden) en masse høns (som også indimellem vader ind i stuen), en gekko, to kaniner, hun har reddet et eller andet sted fra – og seks kanariefugle, som larmer helt ad h til.

Når man kommer hos hende, er det helt på dyrenes præmisser, og man er fuld af dyrehår og fuglelort, når man tager derfra. Jeg har to mindre børn, der kravler på gulvet og putter alt i munden, og jeg kan ærlig talt ikke lide at have dem med på besøg. Det er hun temmelig vred over, og jeg kan ikke få hende til at forstå, at hun er nødt til at være lidt fleksibel med dyrene, hvis jeg og børnene skal besøge hende.

Er det mig, der er sippet? Kan man virkelig bo sådan med dyr overalt?

Hun er ikke syg, har job og er ellers velfungerende. Men hun elsker bare de dyr, egentlig tror jeg, at hun elsker dem mere end mennesker.

Hvordan kan jeg få hende til at indse, at hun må ændre noget, hvis hun ikke bare vil være dyrepasser, men også moster?

Søs

Kære Søs

Tror du, din søster har brug for en lejer? Det lyder som et sted, jeg gerne ville bo.

Nej, spøg til side, jeg kan godt forstå dit dilemma. Dyr fælder, sviner og larmer, og det kræver enten en utrolig lyst til rengøring eller et stort frisind at have sådan en dyrepark, som din søster har.

Det er nu ikke så meget hygiejnen, jeg bekymrer mig om i dette tilfælde. Små børn og dyr kræver et særligt overblik og ansvar. Det er anstrengende at holde øje med børn i kravlealderen og så fire løse hunde. Man skal faktisk være meget opmærksom. Dyr er dyr, og selv om de er dejlige, kan det ende med bid og kradsen, hvis de bliver trængt op i en krog af børn, der hiver i pelsen eller ørene.

Kan din søster indimellem lokkes til at forlade matriklen? Jeg tror, det ville være fint at mødes hos dig eller ude i byen i den her periode, hvor børnene er så små. Din søsters hjem skal nok blive et hit, når børnene bliver større, og de forstår at håndtere dyrene ordentligt.

Det er i øvrigt ikke umuligt, at din søster er mere tryg blandt dyr end mennesker. Det er ikke ualmindeligt.

Jeg håber, I kommer lidt tættere på hinanden med tiden. Dyrene er hendes børn – sådan må du tænke på det. Man kan elske sine dyr helt ubegribeligt meget. Lige nu er jeres livsstil svær at kombinere, men bare vent. Det bliver bedre, når dine børn bliver større.

Kærlig hilsen Puk