Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Siden skoletiden har jeg haft en meget nær veninde, som nærmest er som en søster for mig. Hun har to sønner, men blev skilt, da de var små, og deres far har de aldrig haft meget fornøjelse af. Han var alkoholiker og døde for nogle år siden.
Der er ikke tvivl om, at min veninde har forkælet sine drenge (for) meget, og jeg tror, hun har forsøgt at kompensere for den far, som ikke var der. Begge sønner har haft noget rod i deres liv og har haft svært ved at tage ansvar, men de har altid kunnet komme hjem til mor og blive forsynet med penge, en midlertidig bolig, eller hvad de nu har haft brug for.
Læs også: Brev til Puk: Jeg er bange og tør ikke gå ud
De er nu sidst i 20’erne. Den ældste passede jeg meget, da han var mindre, og vi havde et tæt forhold. Han har boet sammen med en pige, og de fik et barn sammen. Men nu er det forhold gået over styr, og min venindes søn ser stort set ikke den lille.
I den her lange periode med corona har min veninde hele tiden sagt, at hendes sønner var hendes boble. Hun har kol i mild grad og har været meget bange for smitte. Jeg har selv tre døtre og fem børnebørn og har haft kontakt med en del mennesker. Derfor har jeg ikke set min veninde så meget. Vi har dog talt meget i telefon, og hun har grædt mange gange over, at hun ikke har set sine sønner. Hun er på førtidspension og er meget alene.
Læs også: Brev til Puk: Corona skulle ikke få mig ned med nakken
Flere gange har hun forsøgt at invitere sønnerne hjem til sig. Nogle gange har de også sagt ja, men har meldt fra i sidste øjeblik. Hun har kun set den ene af dem en enkelt gang siden jul, og i påsken sad hun alene hver dag.
Jeg vil så gerne kunne hjælpe hende og har overvejet at kontakte den ældste søn og give ham en verbal røvfuld, fordi de svigter deres mor på den måde. Er det en god idé? Og hvad kan du ellers foreslå, at jeg kan gøre for at hjælpe?
Veninden
Læs også: Puks brevkasse: Corona tærer på mit humør og overskud
Din veninde er forhåbentlig blev vaccineret, når du læser mit svar. Det lyder, som om du også har været en god veninde gennem pandemien, og det skal du helt sikkert fortsætte med at være.
Jeg ved ikke lige, om du skal uddele røvfuld, heller ikke verbalt, men jeg forstår, hvad du mener. Min erfaring er bare, at når folk udefra ringer og angriber, så bliver der lukket ned.
Læs også: Puks brevkasse: Min svigerinde har trukket sig fra samvær
Tal med ham. Sæt sønnen ind i situationen og spørg ham, om han gider at hjælpe dig med at opmuntre din veninde og hans mor. Se, om I kan finde på noget godt sammen. Det er meget sjældent, det fører noget godt med sig, hvis man irettesætter og giver folk skyld, men hvis man opfordrer til at hjælpe og beder om input, så glider tingene som regel bedre ned. Held og lykke.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Lider under afsavn og dobbeltarbejde
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?