Brev til Puk: Skal hans nye kæreste med til konfirmation?

Efter næsten 23 års ægteskab valgte min mand for to år siden at sige farvel og tak.

Jeg var ret chokeret, selv om jeg godt var klar over, at ægteskabet havde knaget lidt, og lidenskaben stort set var borte, men så tænkte jeg, at vi skulle have kæmpet noget mere. Men det viste sig, at han igennem nogle måneder havde haft et forhold til en anden.

Vores ældste børn, to drenge, er flyttet hjemmefra, mens efternøleren, en pige på 14, stadig bor hos mig.

Jeg var meget vred og bitter, børnene var også chokerede, og det første halve år så de ikke deres far. Nu er de begyndt at ses, og vores datter er hos ham og den nye hver anden eller tredje weekend.

Der er ingen tvivl om, at pigen godt kan lide sin “stedmor”, som er noget yngre end mig, og som altid tager hende med ud og kigge på tøj og købe makeup og på café og den slags.

Det er sådan set fint nok med mig, men jeg har aldrig set hende og har heller ikke lyst til det. Det er det svigt og de løgne, der har været, jeg har svært ved at tilgive.

Nu skal vores datter konfirmeres til foråret, og hun har spurgt, om den nye dame må komme med.

Det er jeg meget ked af. Det ville ødelægge dagen for mig, men det er jo selvfølgelig heller ikke min fest.

Både min eks og vores børn siger bare, at det skal jeg bestemme. De siger også, at de ikke bliver kede af det, hvis jeg siger nej.

Min storesøster er enig med mig, min lillesøster kender damen og siger, at jeg da bare skal tage imod hende, og at hun faktisk er ret sød. Det er min lillesøster, der har foreslået, at jeg skulle skrive til dig.

Jeg ved godt, at du er meget rummelig, men jeg vil så gerne finde forståelse for, at den dag bliver ødelagt for mig, hvis jeg skal se på hende.

Der er ikke tale om en kæmpe fest, vi bliver nok omkring 40. Jeg har foreslået, at min eks kan invitere vores datter sammen med dem, han har lyst til, og fejre en anden dag – selv om han selvfølgelig skal med til den “rigtige” fest.

Det er i øvrigt også ham, der kommer til at betale det meste.

Jeg ligger vågen over det her hver nat – kan du komme med et råd?

Mutti.

Kære Mutti.

Ja altså, du har nok ret med hensyn til det rummelige, og derfor vil mit svar nok ikke hue dig. Men medfølelse skal du bestemt have.

Jeg kan virkelig godt forstå, det er svært. Dagen bliver ikke, som du havde håbet. Jeres brud bliver udstillet foran alle. Han kommer anstigende med en ny. Det er en sorg. Jeg er fuld af forståelse for dig.

Det mener jeg ærligt, MEN og her kommer det MEN, du ikke bryder dig om: Det er din datters dag. Hun har udtrykt ønske om, hvem der skal med til festen, og det mener jeg, du skal respektere.

Du har mulighed for at være en supercool mor, der viser dit barn, at man kan strække sig langt og komme videre. Det er vigtig viden og lærdom til unge mennesker.

Men jeg synes måske, den er lige hård nok, at konfirmationen skal være første gang, du ser den nye kæreste.

Jeg synes, I skal mødes før og lige få trykket næver. Der skal sikkert købes ind og planlægges, og her kan I mødes inden selve festen.

Op med hovedet. Du vil få det godt bagefter. Det er altid meget rart at være den store.

Varme hilsner fra Puk.