Brev til Puk: Valgte I at aflive jeres gamle hund?

Jeg følger dig på Instagram og kan forstå, du har sagt farvel til jeres gamle hund. Er det uforskammet af mig at spørge, om hun døde naturligt, eller I valgte at aflive hende?

Læs også: Hundeejer til Puk: De synes, jeg skal aflive min elskede, gamle hund (link fjernet)

Jeg spørger, fordi min mor har en gammel labrador. Den er nu 14 år, stærkt overvægtig og kan nærmest ikke slæbe sig af sted. Min mor er frisk. Hun er 63 år og har også en femårig puddel, så der bliver ikke hundetomt, hvis den gamle hund skal væk. Men jeg føler ikke, at min mor kan tage beslutningen om at aflive den gamle hund.

Jeg har ikke selv hund, men jeg synes altså ikke, den gamle ser ud til at trives længere. Hvordan får jeg talt med min mor om det? Hvilke argumenter kan jeg bruge, og hvad med den unge hund, kommer den til at savne? Jeg ved, du også havde to hunde, savner din unge hund den gamle hund, som nu er død?

Jeg undskylder, at jeg spørger til dit privatliv, men jeg tænker, at du sikkert kan svare mig, da det virker, som om du går meget op i dine hunde.

Datteren

Læs også: Puks brevkasse: Efter to år vil hun have sin hund tilbage

Kære Datteren

Jo, efterhånden har jeg da samlet mig noget viden om vores firbenede venner, og det er ganske rigtigt, at vores familie har sagt farvel til Filuca, som blev 15 år. Det er en meget høj alder for en golden retriever.

Vi valgte af få hende aflivet. Jeg havde bestilt dyrlægen til at komme herhjem, og det foregik meget fredeligt, og hun havde alle sine yndlingsmennesker omkring sig, da hun sov ind. Vores familie traf den svære beslutning på grund af Filucas velbefindende. Hun virkede træt. Hun ændrede adfærd. Hun var ikke længere så opsøgende. Hun kunne ikke gå de ture, hun ellers holdt så meget af. Hun kunne have svært ved at holde sig ren natten over, og en del andre små ting pegede også klokkeklart på, at hun var klar og mæt af dage.

Læs også: Brev til Puk: De skal da ha´hund igen

Men det var ikke en nem beslutning. Vi var i kontakt med dyrlægen og de mennesker, der ellers plejede at møde hende, og spurgte lige ud, hvordan ser Filuca ud udefra? Det er svært at se forandringerne, når man går op og ned ad sit kæledyr hver dag. Vi havde altså andre øjne på hende også. Måske du kan råde din mor til at få mennesker, der kender hunden godt, til at være ærlige om, hvad de oplever, når de ser den.

En anden afgørende faktor var, at vi ville sige farvel til hende uden stress. Hunde i så høj en alder kan få pludselige komplikationer, og det ville være rædselsfuldt pludselig at skulle haste akut på dyrehospitalet med hende og måske få hende aflivet derinde med blodprop eller indre blødninger. Det kender jeg mange eksempler på. Vi lavede en meget fin sidste dag for Filuca, og vi vil i familien være evigt taknemlige for de 15 år, vi fik med hende.

Læs også: Spørgsmål til Puk: Hvad er dine erfaringer med to hunde?

Men hensyn til om den anden hund kommer til at savne, så har jeg nok et ret pragmatisk forhold til den slags. Jeg elsker mine dyr, men jeg går meget op i ikke at tillægge dem menneskelige følelser. At savne er en menneskefølelse, og hunde er dyr, der er indkodet til at fortsætte, selv om en fra flokken falder. Vores anden hund har kigget efter Filuca, men mere af vane og praktiske årsager. Hun savner ikke. Hun lærer nye rutiner, og det kan tage noget tid, men vi støtter hende, og det går rigtig fint. Når man har to hunde (eller flere), er det altid vigtigt, at de får oplevelser hver for sig, så de har oplevet at være på egen hånd, hvis den anden pludselig er væk.

Jeg håber, du kan finde inspiration i mit svar. Det er ikke let for din mor at sige farvel til sin gamle hund, men det er det ansvar, der følger med, når man har kæledyr. Som dyrlægen sagde til mig: Hvis folk jubler, når man kommer til verden, og græder, når man dør, har man været et heldigt væsen på denne jord.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Puks brevkasse: Hvalp eller seniorhund - eller slet ingen hund?