Brev til Puk: Vi kan ikke holde min svoger ud

Min søster blev enke forholdsvis ung og var alene i 10 år, indtil hun for to år siden mødte en ny mand. Han er lidt speciel, og jeg blev helt lykkelig, da vi her i år fik at vide, at vi ikke måtte holde påskefrokost, for så slap vi for at skulle høre på ham!

Han er typen, der altid vil være midtpunkt, slår ud med armene, taler højt og dominerer hele selskabet. Han tjener pænt med penge, en del af dem uden om skattevæsnet, hvilket han gerne praler med. I det hele taget har han nogle holdninger, som min mand og jeg har svært ved at forlige os med.

Læs også: Puks brevkasse: Orker ikke ferie med min svigerinde

Min søster er helt forgabt i ham, og han har da også gode sider. Han er altid klar til at hjælpe med noget praktisk eller låne sin bil ud, han giver dyre gaver og kommer med dyr vin – og gør selvfølgelig altid opmærksom på, hvad den har kostet.

Vi bor ikke så langt fra hinanden og har altid været vant til et tæt sammenhold i familien. Vi er først i 50’erne alle sammen og har voksne børn. Min mand og jeg støttede min søster rigtig meget i den tid, hun var alene, og det er naturligvis dejligt for hende, at hun har fundet en mand. Men min mand kan næsten ikke holde tanken ud om, at vi skal se ham igen. Faktisk har han foreslået, at vi skal afbryde kontakten helt.

Vi har virkelig nydt den pause, der har været fra min søster og svoger, selv om svoger mener, det er noget pjat. Men hvad skal vi gøre, når vi nu kan begynde at ses igen?

Putte

Læs også: Puks brevkasse: Har ikke hørt fra mine søskende i fire år

Kære Putte

Hvorfor siger I ikke noget? Kan man man ikke få en god diskussion i jeres familie? Kan man ikke sige, at det der sorte arbejde, det bryder jeg mig ikke om? Er der ikke plads til at vende den slags emner og blive enige om at være uenige?

Læs også: Puks brevkasse: Ekssvigerinden sladrer om mig

Vi er meget konfliktsky i vores del af verden. Det er, som om man forventer, at himlen falder ned, og alt bryder sammen, hvis ikke vi er enige. Folk bliver uvenner. Holder op med at tale sammen i flere år.

Det behøver man virkelig ikke. Det er klart, at hvis man sidder helt tavs og får en enetale fra en bralrerøv, så er man ved at gå til, men altså, så må I jo åbne munden. Udfordre ham lidt.

Kom ind i kampen, venner. Og sørg for at afslutte diskussionen venligt, selv om I ikke bliver enige. Det er ikke så farligt.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Puks brevkasse: Har lyst til at melde mig ud af familien