Efter to år vil hun have sin hund tilbage

Da min søster og hendes mand skulle skilles efter 23 års ægteskab, fordi han fandt en anden, opstod yderligere et problem. For de havde en hund, en nu ret stor 5-årig tæve ”af fremmed herkomst”, som de købte på et internat.

Da skilsmissen var en realitet, ville han ikke have hunden. Det ville min søster gerne, men i den lejlighed, hun flyttede ind i efter skilsmissen, må hun ikke have husdyr. Deres to sønner er studerende og kunne ikke overtage hunden, så min søster endte med at spørge os, om vi kunne have den ”indtil videre”, for hun regnede ikke med at blive længe i den lejlighed, da den er fremlejet.

Vi bor i hus med have og kan godt lide hunden, så vi sagde ja, det kunne komme an på en prøve, og vi var enige om, at det nok skulle gå. Det har det også gjort, den har nu boet hos os i to år, og vi må indrømme, at vi nyder at have den i huset, og så får den os jo også ud og gå lange ture.

Min søster har selvfølgelig set sin hund i de forløbne to år, når hun har besøgt os, men den har altid accepteret, at hun er gået igen uden at tage den med. Den trives åbenbart godt her hos os.

Nu er hun flyttet i et rækkehus og taler om at få sin hund tilbage. Efter to år. Det er vi umiddelbart ikke indstillet på, for vi er jo blevet glade for hunden, og den for os, og selv om det ”kun” er en hund, så skal man vel også tænke på dens tarv. Hun har endnu ikke decideret krævet at få den tilbage, men har nævnt, at når hun er på plads i rækkehuset, så skal hunden hjem – hvor vi jo synes, at hundens hjem er hos os.

Vi ønsker ikke at blive uvenner med min søster, men vil altså gerne beholde hunden. Har du en idé til, hvordan vi kan overbevise hende om, at hun bør lade den blive hos os? Eller er vi helt forkerte på den og bør levere den tilbage til hende?

Alt afhængig af hundens måde at være på kan der være ulemper ved at flytte hunde igen, men der er en del hunde, der er glade, bare de er hos mennesker, der elsker dem og giver dem kærlighed og mad. Jeg har min egen retriever mistænkt for at ville følge med den, der har leverpostej i lommen.

Umiddelbart vil jeg sige, at din søster skal have hunden tilbage. Det var aftalen. Hvis hunden er robust og ikke nervøs og udfordret i al almindelighed, skal det nok gå fint.

Derefter vil jeg mene, at du og din mand skal ud og kigge efter hunde. Nu har I prøvet, hvad det vil sige at være hundeejer, og I kan lide det. Tiden er inde til, at I skal have jeres helt egen hund.