Genkendt!

Jeg skrev til dig for noget tid siden, og mit brev og dit svar blev genkendt, for dem, der var involveret i vores dilemma, havde regnet ud, at det var mig, der havde skrevet.

En formiddag kort efter bladet udkom, kom vedkommende cyklende ned til mig, kom ind, og over en kop kaffe fik vi en god snak om forskellige ting. Vedkommende kunne godt forstå, jeg var ked af det.

Det hele endte i fryd og gammen, og jeg synes, det var stort, at vedkommende havde mod til at komme og få en snak om det hele. Det er jeg og min mand bare så glade for.

Til jer begge, for I læser jo nok med begge to. Jeg skriver dette med et smil og tænker på, hvor godt I har klaret denne konflikt.

Det kræver mod at søge råd, og det kræver mod at hoppe på cyklen og banke på døren. I har løst der her til UG med kryds og slange (kan nogen stadig huske det udtryk?).

Indrømmet, det er ikke altid, folk bliver glade, når de genkender sig selv i brevkassen, men mit håb er altid, at spørgsmål og svar giver anledning til en god snak.

Tak for at dele. Jeg har redigeret lidt i dit brev, men jeg har valgt at tage det med, fordi jeg synes, det er en rigtig god inspiration til brevkassens andre læsere. Godt klaret!