Kære Puk
Veninden snakker for meget
Nu er det mig, der søger råd hos jer. Det håber jeg er i orden. Jeg har lige oplevet noget i mit liv, jeg slet ikke var forberedt på.
Da min søn flyttede hjemmefra, blev jeg ramt af en tung, dyb sorg. Jeg havde slet ikke set det komme, og jeg er sådan da på benene igen, men har stadig svært ved at gå ind på hans værelse, og sommetider er savnet så stort, at jeg næsten ikke kan rumme det.
Han har det supergodt der, hvor han bor. Han trives i livet, og vi har god kontakt. Alt er godt, og jeg ved, det er naturligt, det kom bare fuldstændig bag på mig, at jeg faldt ned i sådan et hul, da flyttekasserne blev båret ud.
Hvorfor har vi ikke talt om det før? Kender I det? Hvad gør I, når børnene flytter? Hvordan har I haft det?
Jeg håber, vi kan få en lille samtale om det emne her på siderne. Og jeg glæder mig til at høre fra jer.
Varme hilsner fra jeres brevkasse redaktør