Livet ændret i ét nu

Lørdag, 18. maj 2024
Af Puk Elgård
Foto: Colourbox
Dette er et meget følsomt brev om tabet af et barn. Overvej, om du er i en situation, hvor det vil være for svært for dig at læse det.
Trist mand kigger opgivende ud af vinduet

ADVARSEL: Dette er et meget følsomt brev om tabet af et barn.

Overvej, om du er i en situation, hvor det vil være for svært for dig at læse det.

Kære Puk

Aner ikke, om du kan bruge den her historie. Den er blot en dråbe i havet af, hvad jeg har oplevet gennem livet. Tak for en god brevkasse med dig ved roret, Puk.

Formiddag for længe siden. Det var da lige godt meget. Endnu en gasflaske er utæt. En lille bitte dråbe kommer ud af svejsningen. Nå, tuschstreg omkring hullet. Det må svejses senere. Over til de andre og spise frokost. Min kæreste har fået lov til at lave madpakke til mig. Den er simpelthen perfekt. Lige min smag.

Hun og jeg kender hinanden 100 procent. Vi elsker hinanden. Vi er blevet forældre til en pragtfuld søn. Har for to uger siden været i kirke og fået ham døbt. Jeg har meldt mig ud af MC klubben. Kæresten og jeg har store drømme, og vi skal først og fremmest have et sted at bo.

Det var dog satans, endnu en flaske utæt. En 33 kilos. Men jeg er ikke til at skyde igennem, for jeg er jo blevet far.

Pludselig kommer formanden løbende. Kæresten er i telefonen. Hun græder. Der er sket noget med barnet. Han er helt blå i hovedet og trækker ikke vejret. I et par sekunder går mit liv i stå. Så starter det igen, og jeg spørger, om hun har prøvet mund til mund og ringet efter ambulancen. Jeg siger, vi ses på skadestuen og op i røven med færdselsreglerne. Afsted på maxien. Kæresten og jeg prøver at trøste hinanden, og så kommer lægen. De prøvede alt. Jeg giver vores dreng et farvelkys på panden, og han dufter stadig af baby.

For fanden, der findes ingen Gud. Heller ikke, da min bror druknede.

Vagabonden Brian

Kære Vagabonden Brian

Jeg må indrømme, at jeg sad med tårerne trillende, da jeg læste dit brev. Som du kan se, har jeg redigeret i det. Der er dele, jeg har valgt ikke skulle med, men jeg har læst det hele, og mit hjerte bløder for dig, din kæreste og alle andre, der har stået i en lignende situation.

Din beskrivelse af en helt almindelig dag med helt almindelige problemer er så præcis. Pludselig bliver alting ændret. Man er helt uforberedt. Jorden åbner sig under en, og med ét går alt i stykker.

Jeg kommer også fra en familie, hvor et barn døde, og ingen kunne finde ud af at sætte ord på det. Det kan du. Det er virkelig stærkt. Det er en del år siden, at I mistede jeres dreng, og jeg håber, du har fundet en måde at bære din sorg og din søn i hjertet. Jeg fornemmer både din styrke og din vrede over det, der skete. Den vrede kan jeg godt forstå. Det giver ingen mening at miste et barn. Og ingen mening, da du mistede din bror.

Jeg takker, fordi du gav dig tid til at dele, og jeg vælger at bringe dit brev, for dine følelser og din fortælling har også en plads her, selv om det er voldsomt. Jeg håber, I, der læser med her, vil sende god energi afsted til vagabonden Brian.

Mange varme hilsner fra Puk