Efter flere forsøg på parterapi har min mand gennem 22 år nu sagt, at han gerne vil have, at vi får hver sin bolig og skilles, for ellers har han ikke lyst til invitere mig i biografen og ud og spise.
Han synes, jeg er blevet for meget mor i forholdet, og det vil ikke være tilstrækkeligt, at han får lov at lave mad eller vaske tøj, uden at jeg blander mig.
Jeg synes, det er utroligt grænseoverskridende, at vi skal flytte i hver sin bolig, og at vi ikke bare kan justere på noget herhjemme. Han kunne jo sagtens sende en besked og spørge, om jeg vil med ud og spise, selv om vi bor sammen.
Jeg vil blive så glad, hvis vi kunne blive sammen. Jeg er bange. For at det så er slut.
Jeg synes, at man kan enten lide eller ikke lide en person, og det burde ikke hænge sammen med, om man bor sammen.
Er det egoistisk tænkt? Vi har to børn på 20 og 16 år.
C
Jeg synes ikke, du er egoistisk. Du er bange. Det kan jeg godt forstå.
Du ser ind i en fremtid, du ikke kender, og du skal måske til at opbygge et helt nyt liv. Som jeg forstår det, mangler kærligheden og tiltrækningen mellem jer? Det er i hvert fald det, din mand mener.
Man kan jo godt ryge ind i et praktisk forhold, hvor gnisten forsvinder. Det sker i mange parforhold. Det virker, som om din mand gerne vil give jeres forhold en chance ved at teste det, så I mere er en slags kærester, der ses indimellem og måske så kan genfinde romantikken.
Måske er det ikke en dum idé at give det et forsøg? Måske ville det bringe spændingen tilbage?
Jeg kan godt mærke, at du er helt vildt ulykkelig og slet ikke har lyst til, at han skal flytte, men hvis I virkelig har prøvet alt og været i parterapi, uden at det har hjulpet, så er det måske en mulighed at prøve modellen med at bo hver for sig og se, om I kan finde forelskelsen frem igen.
Dit brev er kort, og jeg ved så lidt om jer, men sommetider er det nødvendigt at gøre noget helt andet end det, man plejer, for at løse det problem, man står med.
Jeg tror ikke, det er nok, at din mand får mulighed for at vaske sit eget tøj og lave mere i hjemmet; jeg tror, han trænger til at savne dig og glæde sig til at se dig. Før I bryder hele huset op og tager den endelige beslutning, kunne I måske leje et værelse i en periode og bare prøve at være fra hinanden?
Jeg håber, I finder den rigtige løsning. Jeg ville ønske, jeg kunne skrive noget, der tog din angst væk, men det her må du og din mand igennem, og så vil fremtiden vise, hvad der er det rigtige for jer.
Mange hilsner fra Puk