Jeg har været lidt usikker på, om jeg skulle skrive til dig, men nu tager jeg chancen.
Sagen er, at min mand gennem 17 år har sagt, at han foretrækker, at vi har hver vores soveværelse. Jeg skal indrømme, at jeg ikke har sovet specielt godt sammen med ham de seneste år, men det føles alligevel som et nederlag.
Jeg ved godt, jeg har en andel i den beslutning, jeg vågner tit og er morgensur og kommenterer, at han har snorket, og at jeg ikke har lukket et øje. Jeg har også kommenteret, at han går sent i seng og vækker mig, når han kommer ind og tænder sengelampen, fordi han gerne vil læse en halv times tid, inden han sover, men nu føles det bare så svært, at han på en måde afviser mig.
Synes du, at jeg skal sige til ham, at det er lige meget med snorken og læselampe, eller skal jeg bare acceptere hans ønske, om at vi sover hver for sig?
Jeg er meget i tvivl og måske mest af alt såret.
Konen
Din mand tager ansvar for jeres forhold. Han kommer med et bud på, hvordan I kan løse sovesituationen og undgå de sure morgener. Han forsøger ikke nødvendigvis at skabe afstand, men han finder en vej, så I kan undgå sammenstød. Han gider da heller ikke blive peget ud som årsagen til, at du ikke får din søvn.
Jeg synes faktisk, det lyder som en rigtig god idé at afprøve hans idé. Der er jo ingen, der siger, at det er for evig og altid.
I kan sove sammen en gang imellem, eller I kan flytte tilbage i samme rum, hvis det bliver for sært.
Ros din partner for at forsøge at løse den svære situation, og giv det en chance. Der er virkelig mange par, der sover hver for sig, og det er langt mere normalt, end man tror. Jeg synes personligt, at meget afhænger af søvnen. Der er noget mere overskud til hverdagen og alt, hvad den byder på, hvis man får ro om natten.
Se, hvordan det føles, og så må I tage den derfra.
Varme hilsner fra Puk