Mor til Puk: Kan jeg bede børnene bidrage til ferien?

Jeg er mor til tre dejlige børn. De to af dem er flyttet hjemmefra, og den sidste bor stadig hos mig.

Min mand, børnenes far, døde for år tilbage, og siden har vi som familie holdt fast i at tage på ferie sammen hver sommer. Mine to store børn er voksne, har kærester og job og ”den lille” går i gymnasiet, men har også et fritidsjob.

Mit spørgsmål drejer sig om, hvorvidt jeg kan tillade mig at bede mine børn og deres kærester om at bidrage til ferien. Ingen af dem har sagt noget eller tilbudt det af sig selv, men jeg kan jo godt mærke, at det er min løn, der skal bære budgettet, nu hvor deres far ikke længere bidrager.

Er de stadig børn – det synes man jo, de er – eller kan jeg betragte dem som ligesindede voksne og bede dem om at betale noget?

For at være ærlig er jeg helt bange for, at de ikke vil med, hvis jeg ikke er den glade giver. Jeg plejer at betale alt. Mad og ophold.

En mor

Kære En mor

De ”børn” må fisme til lommerne. Der er nok forskel på, hvad de kan byde ind med, men alle kan betale noget.

Når man er flyttet hjemmefra og har fast kæreste, så er man at betegne som voksen. Det er jeg sikker på, de selv gerne vil betegnes som, i alle andre sammenhænge.

Men du skal måske lige introducere de nye ferieregler lidt ad gangen.

Først fortæller du dem, som det er, at du nyder jeres ferier sammen, men efter deres fars død er det (helt forståeligt) svært at få økonomien til at hænge sammen. Derefter kan du spørge dem, om de vil tænke over, hvor de kan bidrage.

Er der én, der har lyst til at byde på aftensmad? Én, der vil betale sin egen flybillet? Kunne I splejse til maden i det hele taget? Er der én, der vil stå for drikkevarer? Lad dem byde ind med det, de kan, og se, hvad de kommer op med. De skal nok lige vænne sig til, at de ikke er på betalt ophold, men de burde så absolut kunne se rimeligheden i at bidrage, når de lige har tygget lidt på det.

Jeg kan sagtens forstå dit dilemma, og jeg tror, det er yderst velkendt i mange familier, men du gør intet forkert ved at bede dem spæde til.

Jeg kan ikke love dig, at de fortsat vil finde ferien lige så attraktiv, når de selv skal til lommerne, men jeg håber det godt nok, for det lyder som en rigtig dejlig tradition. Smukt og fint, I har inviteret i så mange år, men tiderne skifter, og det bliver de nødt til at forstå.

Det nytter ikke, I har en dejlig ferie, og du så har ondt i maven over økonomien resten af året. Katten ud af sækken – og så håber jeg, I kommer afsted.

Mange hilsner fra Puk