Mor vil ikke sende sin mand på plejehjem

Vi er to søstre, som har besluttet at spørge dig til råds.

Vores forældre blev skilt, da vi var små, og da vi var teenagere, blev vores mor gift igen. Hendes nye mand var o.k., men vi har aldrig haft et tæt forhold til ham. Vi flyttede jo også kort efter.

Nu er mor 75 år, og hendes mand er efterhånden meget dårlig.

Han har haft en hjerneblødning og fungerer dårligt fysisk, samtidig med at han er ved at være dement. Han har det så dårligt, at han er blevet tilbudt en plejehjemsplads, men det vil han selvfølgelig ikke høre tale om, og vores mor retter sig efter hans luner.

Han føler sig svigtet

Der kommer hjemmehjælp til personlig pleje, men alligevel hænger meget på vores mor. Og han vil ikke finde sig i, at hun går hjemmefra. Hun kan til nød gå ned og købe ind, men at mødes med veninder eller med os døtre og vores børn er helt udelukket. Så reagerer han vredt og siger, hun svigter ham.

Tidligere var han et par dage om ugen i dagcenter, men det vil og kan han desværre ikke mere.

Vi prøver på at få mor med på, at de siger ja til den plejehjemsplads. Men hun føler ikke, hun kan svigte ham på den måde.

Hun ofrer sig forgæves

Vi synes, hun ofrer sig forgæves. Der er jo ingen af dem, der nogensinde er glade. Selv om hun hopper og springer for ham, fortsætter han bare med at brokke sig konstant.

Vi har forsøgt at tale med ham, og vi kan også af og til komme hen og sidde hos ham en time eller to, så mor kommer ud. Men så skal vi samtidig lytte til hans evindelige brok. Han mener jo, det er, fordi han ikke er vores far, at vi bare vil af med ham.

Vores mor er helt slidt ned, og vi kan næsten Ikke længere holde ud at se på, at hun ødelægger sit liv på den måde. Hvad kan vi gøre?

Først og fremmest skal I forstå, at jeres mor er sammen med en syg mand.

Det kan godt være, han for jer er en vred papfar, som tager jeres mors overskud, men han er mere end det. Han er den mand, jeres mor har valgt at bruge livet sammen med. Hun elsker ham, og nu er han syg.

Hvis jeres mor insisterer på at passe ham, så synes jeg bestemt, at I skal støtte og acceptere det ønske.

Lad os lave det omvendte tankeeksperiment:

Hvis det nu var jeres mor, der var blevet syg, og jeres papfars familie, der insisterede på, at jeres mor skulle på plejehjem og væk fra de trygge omgivelser, hvordan ville I så have det?

Det er en hård tid

Selvfølgelig er ingen glade, og selvfølgelig er der brok. Det er en ulykkelig situation, og alle er frustrerede.

Det er en hård tid for jer alle, men jeg mener, I skal bakke jeres mor op, lytte til hende og aflaste og hjælpe hende, så godt I overhovedet kan.

Jeg er ikke sikker på, at hun selv føler, hun ødelægger sit liv. Jeg tror, hun føler, hun beskytter den mand, hun elsker. Det giver mening for hende.