Morfar vil ikke acceptere vores lesbiske datter

Vi er en familie bosat i det nordjyske. Min far var og er en “stor mand” på egnen, har drevet egen håndværksvirksomhed, som min bror nu har overtaget. Han har sine egne stærke meninger, og det er ikke for meget at kalde ham forstokket.

Vores søn bor stadig her på egnen, mens vores datter for nogle år siden flyttede til København. Officielt for at tage en uddannelse, men også fordi hun er lesbisk. Det er ikke noget, der blev talt om, men hun har ikke ment, hun kunne leve sit liv i de her omgivelser.

Hun har et par gange været hjemme med en veninde, som officielt har været en studiekammerat eller lignende. Nu er hun i fast forhold med en anden kvinde, de har begge to gode job og har en dejlig bolig, hvor min mand og jeg har besøgt dem nogle gange.

Jeg ved bare, at min far, vores datters morfar, ikke vil kunne acceptere hendes forhold. På et tidspunkt faldt talen på en fjern slægtning, som havde en søn, der var blevet gift med en anden mand. Min far sagde ligeud, at det sandelig var godt, vi ikke havde den slags i vores familie, for det var helt forkert og unormalt.

Jeg prøvede at sige, at den slags mennesker jo også skulle have lov at være her, at han burde acceptere, at der var nogen, der var anderledes end ham og mig. Men det ville han ikke høre tale om, det er bare noget “storbypjat”, mener han.

I de senere år har han også stukket til vores datter og spurgt, om hun ikke snart skulle finde sig en god og solid mand. Om nogle måneder har mine forældre guldbryllup, som skal fejres med en stor fest.

Min datter har sagt til mig, at hun kun vil komme sammen med sin partner, som skal præsenteres som hendes partner og ikke en eller anden tilfældig veninde. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil hun ikke komme til festen.

Vi kan godt insistere, men jeg ved, at det vil gøre min far vred og dermed ødelægge dagen også for vores mor. Mine forældre er oppe i 80’erne og har altså ikke megen forståelse for mennesker, som ikke lever op til deres normer. Jeg har dog en svag anelse om, at min mor måske godt er klar over problemet, men jeg kan ikke tale med hende om det.

Desværre er min bror også den meget konservative type, som taler hånligt om alt, der har med LGBT at gøre.

Jeg – og min mand – er mest indstillet på, at vores datter skal melde fra til festen med en eller anden undskyldning, men på længere sigt er det jo også et problem, for min datter og hendes partner er begyndt at overveje at få et barn.

I første omgang vil jeg dog gerne have dit råd til, hvad der skal ske i forhold til den fest.

Som du sikkert allerede ved, synes jeg, at man skal elske lige præcis den, man vil, og at kærlighed er kærlighed. Jeg går 100 procent ind for kærlighed mellem samme køn. Punktum!

Men jeg synes samtidig, det er voldsomt for din far, der har så meget modstand at skulle konfronteres på sin store festdag, i hvert fald hvis det er første gang, han hører om den kvindelige kæreste.

Jeg synes derfor, din datter skal besøge sin morfar og fortælle ham, at hun elsker en kvinde, og at hun gerne vil have hende med til guldbrylluppet. Det giver ham lidt tid til at fordøje det hele. Så må morfar jo reagere, som han vil, og så må vi se, hvor stædig han er.

Jeg kan godt forstå, din datter vil melde fra, hvis hun ikke kan føle sig fri og komme sammen med den kvinde, hun elsker. Det synes jeg, du skal bakke op om.

Tal med morfar i god tid. Lad ham tænke lidt over det, og så håber jeg inderligt, at han indser, at det ikke er nogen skam eller forbrydelse at forelske sig i en af samme køn.

Love is love.