Kære Puk
Veninden snakker for meget
Jeg vil vanen tro lige sende en nytårshilsen til alle jer, der læser med her på siderne. Jeg vil takke for jeres tillid og fortælle jer, at jeg bliver rørt og stolt, når jeres tanker vender sig mod min brevkasse, hvis I står i en svær situation, eller når I kommenterer og hjælper hinanden.
Dette år har langt flere mænd fundet vej til brevkassen. I er så velkomne, og jeg glæder mig til at svare på flere breve fra mænd, kvinder, unge og ældre, der finder vej til siderne her i det nye år.
Det er jo med lidt blandede følelser, vi tager afsked med 2020 og hilser det nye år velkommen. Sikke en rutsjetur vi har været på. Hele vores velkendte liv har været vendt på hovedet. Jeg håber, I har klaret jer nogenlunde igennem.
Når vi skåler, hopper eller hilser 2021 velkommen så lad os forsøge at se frem.
Læs også: Puk Elgård: Tak for jeres breve fra coronaland
Jeg har lært noget vigtigt i 2020. Jeg har for første gang forstået, hvordan det føles at være isoleret i et samfund. Jeg har normalt en hverdag, hvor jeg møder mange mennesker og er så priviligeret, at jeg kommer ud og oplever mange ting og har adgang til mange forskellige miljøer. Det har jeg nok taget for givet på grund af mit job som tv-vært og journalist.
I år har jeg selv været isoleret, og jeg har fået en forståelse for, hvilken svær situation mange mennesker sidder i hver eneste dag. Den ensomhed, som mange danskere oplever, også når pandemien ikke raser, har vi alle fået en lille forsmag på. Det kan være mennesker, der er isoleret på grund af sygdom, det kan være på grund af manglende venskaber. Det kan være, fordi livet på den ene eller anden måde har ført dem ind i en krog af ensomhed.
Læs også: Puk Elgård: Jeg har en lille bøn og en øvelse
Når coronaen er overstået, og vi andre får lov til at vende tilbage til fællesskabet, vil der stadig sidde mennesker tilbage og føle ensomhed. Kan vi ikke aftale, at vi alle har lært noget om ensomhed, og at vi derfor skal række ud og afhjælpe den isolation, som mange mennesker er fanget i? Kender I nogen, der ikke har venner? Kender I nogen, der er alene, fordi det er svært for dem at indgå i et fællesskab, så vis dem, at I har forstået en flig af deres verden og ring lidt ekstra eller slå vejen forbi.
Det vil jeg selv forsøge at gøre, når hjulene igen går i gang i samfundet, og vi alle får travlt. Ud af kriser vokser ny visdom, og vi må se tilbage på 2020 som et år, der fik øjnene op for den verden, vi lever i. Der er meget, vi kan tage med os ind i 2021 og gøre bedre fremover. Vi har lært en del om at passe på vores klode og på hinanden. Lad os bruge vores erfaringer fornuftigt.
Rigtig godt nytår kære venner.
Jeres brevkasseredaktør