Puks brevkasse: Det er som at være gift med en damptromle

Der er flere mænd, der skriver til dig, og det er jeg glad for, da der så også er lidt læsestof til mig, når jeg snupper konens blad med ud på toilettet.

Nu skal du høre: Jeg har et problem med fruen. Det kan jo være, hun læser med her, men det er ikke sikkert, hun ved, det er mig, for jeg tror, der er mange, der har samme problem, som jeg har.

Læs også: Læser til Puk: Hun skal da ikke rose sin mand

Min kone vil fikse alt. Hun er en fantastisk, energisk kvinde, og hun får virkelig noget fra hånden, men når jeg står i en situation, hvor det er mig, der hænger med røven i vandskorpen, så virker det, som om hun kommer med en tromle og fortæller mig, hvad jeg skal gøre, og hvor hurtigt jeg skal gøre det, og så er hun sur og utålmodig, hvis jeg ikke gør det lige præcis i hendes tempo.

Lyder det bekendt? Hvorfor gør hun det? Hun er jo sød og god og omsorgsfuld, men somme tider er det sgu som at være gift med en damptromle. Hvad synes du, jeg skal sige til hende?

Toilettet

Læs også: Brev til Puk: Man respekterer ikke mænd længere

Kære Toilettet

Ha ha, det er vist første gang, jeg har fået et stedfæstet brev fra lokummet. Men det er jo nærmest det eneste sted, man har ro efterhånden, så jeg kan godt forstå, du sidder derude.

Nu skal du høre, du bor sammen med en problemknuser, dem er der mange af, og de kan være af både han- og hunkøn. De kan være ret geniale i mange sammenhænge, men fælles for problemknusere er, at de ofte har blikket stift rettet på problemet og ikke personen. Problemerne ligger foran dem som nybagt brød, og det er en fristelse bare at kaste sig over dem og gå i gang med at løse dem.

Jeg har selv en rem af huden. Det har taget mig mange år at lære ikke at tromle mine egne løsninger igennem.

Læs også: Brev til Puk: Dine råd er ofte lettere sagt end gjort

Lad os nu antage, at din kone læser med, så vil jeg give hende et råd, der hjalp mig med ikke at føle, jeg skulle fikse alt. Jeg lærte at stille spørgsmålet “Hvad vil du selv gøre ved den situation, du sidder i? Hvad er dit næste rigtige skridt i forhold til det problem, du har?” Jeg holdt op med at sige “Jeg synes, du skal gøre sådan og sådan.”

Så kære kone og alle andre, der kender det her: Næste gang I bliver præsenteret for en svær situation, så stiller I opklarende spørgsmål i stedet for at gå i gang med at løse.

Og hey, Toiletmand, hvis ikke din kone læser med og reagerer på det her, så må du fortælle hende om den her brevudveksling og, hvad dit behov er. Din kone ved garanteret ikke, at hun gør noget forkert. Hun er sikker på, hun gør noget godt ved at fortælle dig, hvad du skal gøre.

Mange hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Svigerinden er højlydt hysterisk