Puks brevkasse: Han er ved at blive en gammel gnavpotte

Min samlever er ved at blive gammel før tid. Han bliver ikke vasket ordentligt, kun med koldt vand, og han lægger det tøj ind i skabet, som han har haft på.

Læs også: Kvinde til Puk: Møder kun forkerte mænd

Han vil ikke til læge og tandlæge, selv om han har meget dårlige tænder. Han vil ikke til øjenlæge, selv om han har grå stær på begge øjne. Han vil ikke gå med høreapparat, selv om han har meget dårlig hørelse.

Han står op mellem klokken ni og ti om formiddagen, sover til middag i to-tre timer og går så i seng mellem klokken 21 og 22.

Han er ved at udvikle sig til en gammel gnavpotte, som bliver sur over ingenting, da han mener, at han har ret, hvis vi taler om tingene. Han vil ikke ud til sine børn, de kan komme hos os. Han har sløjfet julegaver og fødselsdagsgaver og ser surt på mig, når jeg køber til mine børn og børnebørn.

Læs også: Fortvivlet kone til Puk: Min mand er arbejdsløs - og meget bitter

Der er fem år imellem os, og jeg synes ikke, vi er gamle, men han mener, det er spild af læger, for han dør jo snart af alderdom.

Skal vi en sjælden gang ud til børnene, gider han ikke være der så længe, det er hos hans børn, men til mine børn siger han ikke noget.

Så, Puk, hvad skal jeg gøre? Har du et godt råd?

Den uvisse kone

Læs også: Nedslidt kvinde til Puk: Gift med en egoist

Kære Den uvisse kone

Er din samlever ved at blive dement? Er den ændrede adfærd kommet snigende? Er der ellers sket noget i jeres liv, der kan forårsage hans anderledes adfærd? Er han for nylig stoppet med at arbejde? Har han måske en mindre depression?

Læs også: Puks brevkasse: Min mand går hjemme , men gider ikke gøre rent

Jeg synes, du skal begynde med at tage fat i hans børn og fortælle dem om din bekymring. Spørg dem, om de også mærker det, du mærker. I kan søge på nettet og læse om demens og depression, og så kan I se, om noget af det passer på ham.

Jeg kan ikke gennemskue, hvordan jeres forhold ellers har været? Har han altid været sur, eller er det noget nyt? Hvis I har kendt hinanden længe, burde I jo kunne sætte jer ned og tale sammen. Du skal åbne samtalen ud fra omsorg. Sig til ham: ”Jeg er bekymret for dig. Måske ved du det ikke, men din personlige hygiejne er ikke, som den plejer at være. Har du det godt?”

Læs også: Puks brevkasse: Hvordan får jeg mit frirum tilbage?

Du må stille og roligt grave dig frem til sandheden om hans tilstand. Det er absolut ikke første gang, jeg får breve om mænd, der ikke vil gå til lægen. Det kan mænd simpelt hen bare ikke lide, men de er nødt til det, og ofte er der flere, der skal sige det til dem, før det lykkes.

Begynd med at få opklaret, om de andre, der kender ham, dine og hans børn, oplever det samme som dig, og så må I lægge en plan for, hvordan I kan få talt ordentligt med ham. Selv om det kan være en meget svær samtale, så gør du ham ingen tjeneste ved at lade være. Når han går rundt og er både usoigneret, døv, halvblind og eddikesur, så skal der jo ske noget, så ikke han støder alle fra sig. Din samlever behøver din hjælp. Se sådan på det.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Min syge mand synes, jeg er en møgkælling