Puks brevkasse: Han var væk, da vi kom ud fra kirken

Jeg har lige læst om den ulykkelige mor, der ikke kunne være sammen med eksmandens kone til datterens konfirmation (Familie Journal nr. 7, red.).

Læs også: Puks brevkasse: Jeg kan ikke holde ud at se på hans nye kone

Mine forældre blev skilt, da jeg var fire år, og min fars kone kunne ikke tåle synet af min mor. Da jeg blev konfirmeret, sad min far nede i kirken, og han var væk, da vi kom ud.

Jeg er nu 80 år, men den episode sidder stadig dybt i mig, det har virkelig gjort ondt.

Dit råd var helt rigtigt, og jeg håber, den ulykkelige mor ser dette og forstår, hvor dybt det vil påvirke hendes datter.

Bente A.

Læs også: Puks brevkasse: Barnebarnet tager for meget hensyn

Kære Bente A.

Hold da op! Dit brev rammer mig lige i maven. Vi har et stort ansvar som forældre. Det, vi gør, kan præge vores børn resten af livet.

Ofte når vi er i livskriser som for eksempel skilsmisser, tumler vi rundt og forsøger at overleve, og i den proces kan vi komme til at ”smadre porcelænet”. Vi kan skabe skår, der ikke kan klinkes.

Læs også: Farmor til Puk: Mit barnebarn kan ikke lide sin papmor

Dit brev er et sikkert eksempel på netop det. Dine forældre og stedforældre traf dengang beslutninger ud fra deres egne behov og overlevelse, og det er ikke sikkert, de havde nogen som helst anelse om, at de valg, de traf, ville mærke dig 66 år efter. Dine ord og din lille fortælling her er en god påmindelse til os alle om, at vi skal strække os, så langt vi kan.

Venlige hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Eksen er altid med til familiebegivenheder