Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Nu sidder jeg igen i min sofa og har ondt af mig selv! Og jeg har kun mig selv at takke. Kvinde, som har overstået overgangsalderen uden voldsomme gener. Har i mange måneder arbejdet hjemme.
Læs også: Puks brevkasse: Corona tærer på mit humør og overskud
De senere år har jeg dyrket yoga og gået til zumba, og om sommeren har jeg svømmet et par gange om ugen i havet med en veninde. Men siden efteråret er det gået helt galt. De fælles aktiviteter er jo stoppet, og jeg sidder bare hjemme i min sofa og æder kage og Matadormix.
Nogle af de veninder, jeg har trænet sammen med, er begyndt at løbe. Det er min mand også. Jeg synes, løbetræning er noget af det mest kedelige. Jeg prøvede at løbe lidt med veninderne, men brugte så en hælspore som undskyldning og sagde, at jeg syntes, de var fuldstændig tossede at løbe rundt ude på stierne, og at det bare var så ligegyldigt. Så nu er jeg lidt uvenner med dem og har trukket mig tilbage i sofaen, hvor jeg har taget adskillige kilo på.
Læs også: Puks brevkasse: Mit voksne barnebarn har mistet gnisten
Jeg føler, jeg har mast mig op i et hjørne, hvor jeg ikke rigtig kan komme ud fra. Jo mere min mand stikker til mig, jo mere går jeg i forsvarsposition og spiser måske en ekstra kage og drikker et ekstra glas rødvin bare for at demonstrere – og hverken overvægt eller manglende motion er jo godt for helbredet. Kan du råde mig til, hvordan jeg kommer ud af den onde spiral?
Doventøsen
Læs også: Nedslidt kvinde til Puk: Gift med en egoist
Åh, det lyder meget velkendt. Den slags huller kan man godt falde i. Den gode nyhed er, at du har erkendt, at du har et problem, og du har tilmed indset, at du selv er skyld i det og selv må tage ansvar for at løse det. Det kan faktisk tage utrolig lang tid at nå til den slags erkendelser, så du er allerede foran på point.
Du skal da ikke løbetræne, hvis du hader det. Jeg bruger selv noget online dans herhjemme. Jeg har fundet en amerikanerdame på nettet, der underviser i noget, der hedder body groove. Det er ikke sikkert, det er noget for dig, men du kan da prøve. Jeg kan som bonusinfo fortælle dig, at hvis jeg først træner, når det er blevet mørkt udenfor, så slukker jeg lyset her i mit køkken, når jeg danser rundt for fuld skrue. Jeg vil helst ikke have, at naboerne tror, jeg helt har tabt sutten, hvis de kan se mig flagre rundt i de oplyste vinduer.
Læs også: Brev til Puk: Jeg er bange og tør ikke gå ud
Du skal finde noget træning, som du kan lide, og som giver dig energi. Og du skal holde op med at være Rasmus Modsat og demonstrere. Lad være med at spise i trods. Jeg kan godt forstå din reaktion, men du er en voksen kvinde, og nu tager du ansvar for dit eget liv, din krop og dit helbred.
Lav en aftale med en, der ikke er en af dine nærmeste. Det kan være din læge, en kollega eller mig. Få sat dig nogle mål, og meld ind til vedkommende, når du vejer eller måler dig eller forbedrer din form. Sæt dig små mål i starten, så du får en god fornemmelse af at sejre. Hen ad vejen kan du skrue op for ambitionerne.
Jeg tror, du er en begavet kvinde, der plejer at kunne lide at bevæge dig, og du skal lige tilbage på sporet. Vi falder alle ned i huller, og coronaen har ikke gjort energien bedre, men hey! Op igen. Jeg hepper på dig.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Puks brevkasse: Min svigerinde har trukket sig fra samvær
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?