Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
På grund af corona arbejdede jeg i foråret en del hjemme. Det gik fint, og da var min mand stadig i job. Nu er han blevet pensionist og går hjemme. Jeg er otte år yngre end ham og har jo adskillige år på arbejdsmarkedet endnu.
Her på det seneste er jeg så begyndt at arbejde hjemme igen, men nu går han jo rundt her, og det fungerer slet ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at han keder sig, efter at han er færdig med at ordne det i hus og have, der kunne gøres. Jeg har hele tiden siddet i vores store, lyse alrum og arbejdet med dejlig udsigt til have og marker. Men han sværmer rundt om mig og kommer og spørger, om han skal lave te eller hente et æble eller købe noget hos bageren. Og hver gang han afbryder mig, kommer jeg væk fra det, jeg er i gang med.
Læs også: Puks brevkasse: Tog fejl - 2020 bliver ikke mit bedste år
Jeg har sagt det til ham flere gange, men det er svært, for han gør det jo i en god mening. Nu har jeg prøvet at sige, at jeg er nødt til at tage ind på job et par gange om ugen. Det blev han meget stødt over. Han mener, det er uansvarligt, at jeg går ud blandt andre mennesker. Han synes slet ikke, jeg skal tage offentlig transport, og det er jo heller ikke godt, at jeg tager vores bil, for den skal han måske bruge.
Læs også: Brev til Puk: Skal jeg råbe op eller tage hurra-hatten på?
Nu er jeg rykket ind i vores meget lille soveværelse, hvor jeg har sat et klapbord op, men jeg føler mig virkelig lukket inde. Jeg bliver mere og mere irriteret på min mand. Vi ser heller ikke andre mennesker, fordi han synes, det er risikabelt. Kun vores søn, svigerdatter og børnebørn en gang imellem. Vores datter er gift og bor desværre i Sydamerika, så hende har vi heller ikke set i meget lang tid.
Jeg føler mig omklamret og ensom. Hvad kan jeg dog gøre?
Mutte
Læs også: Puks brevkasse: Corona tærer på mit humør og overskud
Jeg tror, rigtig mange kan genkende den problematik. Vi er mange, der arbejder hjemme for tiden, og det er egentlig rigtig svært. Din mand har ikke forstået budskabet. Du skal være mere konkret.
Nu skal du få et råd, som jeg selv benytter mig af. Køb et par høretelefoner. Når du har dem på, må din mand ikke forstyrre dig. Jeg har selv sådan et par, og jeg bruger dem, når jeg sidder på store kontorer. Her kommer folk hele tiden lige forbi og spørger om dit og dat. Men hvis jeg sidder med høretelefonerne på, så ved de, at de kun skal prikke til mig, hvis det er meget vigtigt.
Køb et par, så er signalværdien klar, og din mand kan nemt afkode, hvornår du er tilgængelig, og hvornår du er optaget.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Hvordan får jeg mit frirum tilbage?
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?