Kære Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Min allerbedste veninde fylder 50 år. Hun er alene, og skæbnen har været lidt hård ved hende. Vi har kendt hinanden siden skoletiden og har altid holdt sammen. Vores liv er forløbet meget forskelligt. Jeg har fået en god karriere og tjener mange penge, og hun har været uden arbejde et stykke tid efter en fyring oven på et sygdomsforløb.
Læs også: Puks brevkasse: Min veninde gør sig selv til grin
Nu er der så den fødselsdag forude, og jeg vil gerne give hende en rejse sammen med mig. Jeg har udset mig et sted i Mexico og vil betale for os begge. Men jeg ved ikke, om jeg kan give hende så kostbar en gave, for hun vil aldrig kunne give mig det samme, og jeg vil ikke sætte hende i forlegenhed. Jeg vil aldrig forvente en gave som den, og for mig handler det ikke om penge, eller hvad det koster, men om at give hende en 50-års fødselsdag, hun aldrig glemmer, for det fortjener hun. Og jeg vil også selv gerne på ferie med hende.
Kan jeg, og tror du, hun vil tage imod og blive glad?
Veninden
Læs også: Brev til Puk Elgård: Hun blev fyret og er nu vred på mig
Vil du være veninde med mig? Du virker som sådan en veninde, man gerne vil have. JA, SGU DA! Invitér hende. Fyr den af i Mexico. Fortæl hende, at rejsen er lige så meget for din skyld som for hendes, og at det vil glæde dig usigeligt, hvis hun vil rejse med dig.
Læs også: Læser til Puk Elgård: Min veninde stjæler mine cremer
Det kan da godt være, hun i første omgang vil sige, at hun ikke kan tage imod, men når først I er af sted, så er det glemt. Gør det! Du har muligheden for at glæde din bedste veninde. Hvorfor gøre det til et problem?
Rigtig god tur, og hils hende og sig tillykke med de 50!
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Brev til Puk Elgård: Bekymret for det ægteskab, min veninde er på vej ind i
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?