Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Med fornøjelse læser jeg din brevkasse, da du har nuancerede svar og stiller genspørgsmål.
Læs også: Brev til Puk: Mobbet og set ned på, da jeg fik corona
Jeg er træt af at læse om covid19 og alle rædslerne og afsavnene og forstår godt, at myndighederne ikke kan nå ud til alle med deres budskab om at holde afstand og undgå kontakt, da nogle ikke kan læse og oversætte det til handling.
Under den igangværende pandemi har jeg sagt nej tak til næsten alle sociale arrangementer, medmindre de var online eller med god afstand, og har prioriteret min tid sammen med mine raske forældre på 81 og 73 år. Jeg oplever, at jeg lider et afsavn, jeg vil også gerne rejse, gå til koncert og på café.
Nu er min nærmeste kollega sygemeldt med corona de næste tre uger, fordi hendes mand har været til frokost med nogle gamle bekendte. Hun er 55 år, og hendes mand er pensioneret psykolog, hvorfor jeg går ud fra, at han kan læse sundhedsmyndighedernes anbefalinger! Så juhu – jeg har holdt afstand og slipper for at være syg, men skal passe to medarbejderes arbejde de næste uger!
Læs også: Brev til Puk: Jeg er bange og tør ikke gå ud
Tidligere under pandemien var en anden kollega syg i 14 dage, fordi hendes 7-årige havde smittet hende, og der skulle jeg også passe to personers arbejde. Det har jeg det dog stadig okay med, for hvordan styrer man lige, om et barn bliver smittet i skole eller fritidsordning?
Mit spørgsmål til dig er: Kan jeg italesætte på arbejdspladsen (en administrativ del af sundhedsvæsnet), at ansvar har vi alle, så det er ikke okay at gå på arbejde og eventuelt smitte andre, hvis man har været til frokost stik imod sundhedsmyndighedernes anbefaling, og hvis nogen i ens husstand har opført sig uansvarligt, skal man også selv blive hjemme, indtil man er testet negativ?
Eller er jeg bare en sur, gammel kone, der lider under afsavn og dobbeltarbejde?
Helene
Læs også: Puks brevkasse: Tog fejl - 2020 blev ikke mit år
Det lyder, som om du har været fornuftig og holdt dig til restriktionerne. Det er der andre, der ikke har, og vi er nødt til at erkende, at vi har forskellige opfattelser af, hvad samfundssind er.
Vi kommer aldrig nogen sinde derhen, hvor alle handler ens, og det, tror jeg, hænger sammen med, at vi har forskellige personligheder. Der er folk, der er mere frygtsomme, og der er folk, der er mere risikovillige. Sådan skal det vist være for at få tingene til at køre rundt i et samfund under normale omstændigheder, og vores personlighed ændrer sig ikke nødvendigvis under en krise.
Læs også: Puks brevkasse: Har hjemve hver eneste dag
Det er en svær situation, når vi skal lege politi over for hinanden. Jeg mener godt, vi kan hjælpe hinanden til at overholde reglerne, men de overordnede linjer synes jeg, din chef skal opridse. Du kunne gå til din chef og sige, at du har behov for, at I får fælles retningslinjer, og at det er vigtigt, de bliver sagt højt igen. Lad chefen om at udstikke retninger.
Det er muligt, du er en sur, gammel kone, der lider afsavn, men det er jeg så også. Vi er alle trætte, og det er nu, vi skal gøre os meget umage med at rumme hinanden. Der kommer en tid, når coronaen er væk, og så kan det ikke nytte, at vi alle er blevet uvenner, mens det stod på. Hold ud.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Corona tærer på mit humør og overskud
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?