Puks brevkasse: Min familie vil have mig med i sommerhus, men...

Ikke alene er vi midt i den her coronatid, som jeg egentlig på en eller anden måde trives i, selv om jeg er bange, men jeg er også udfordret. Selve coronaen gør mig bange, men jeg kan godt lide den ro, der er omkring mig. Jeg kan godt lide, at folk bliver hjemme, at der ikke sker så meget og at folk isolerer sig, for så virker jeg ikke så underlig, når alle gør det.

​Læs også: Brev til Puk: Hvordan overvinder jeg angsten for angsten?

Men nu, hvor det hele lukker lidt op igen, begynder min angst at buldre frem. Vi har jo været hjemme i mange uger nu, og derfor synes min familie, at vi om muligt skal lidt ud til sommer. Gudskelov skal vi ikke til udlandet, for jeg er meget bange for at flyve og komme andre steder hen. Jeg har haft min angst i mange år, er virkelig irriteret over den, men den er en stor og velkendt del af mig.

Nå, men min familie har lejet et sommerhus ved Mols Bjerge. Jeg bor i København og skal tage toget til Aarhus, hvor de så vil hente mig. Det kan jeg godt, selv om jeg er bange. Jeg har gjort det mange gange, men det er så trættende. Jeg har lyst til at sige, at jeg gerne vil blive hjemme, men alle de gange, de har inviteret mig til udlandet, har jeg sagt nej. Nu er det så i Danmark, så jeg synes ikke, jeg kan afslå igen – og inderst inde vil jeg egentlig gerne med.

​Læs også: Brev til Puk: Nyheder om terror gør mig angst

Før jeg fik angst, var jeg meget mere social og kan godt savne at komme ud. Hvad synes du, skal jeg afslå og finde mine ben her efter en udfordrende tid med nyt at frygte som coronaen, eller skal tage med i det sommerhus? Og hvordan gør jeg det så?

Bangemus

Læs også: Puks brevkasse: 11-årig pige tror, at jorden går under

Kære Bangemus

Du skal da med. Det er jo også derfor, du skriver til mig. Du vil gerne. Det er godt.

​Læs også: Puk Elgård: Jeg har en lille bøn og en øvelse

Åh, den angst. Den gør af og til livet så besværligt. Jeg faldt forleden over en app, der hedder Calm, som jeg slet ingen aktier har i. Jeg ved ikke, hvem der ejer den, eller hvilket land den kommer fra, men jeg hørte tilfældigt et lydklip derfra, og nu skal jeg prøve at gengive frit efter hukommelsen, hvad jeg hørte:

En kvinde sagde: “Hej angst. Jeg kan forstå, at du har besluttet dig for at tage på tur sammen med mig og kreativitet. Kreativitet og jeg skal på eventyr, og du vil altså med. Angst, du skal være velkommen på turen. Vi er trods alt gamle venner, men der er visse regler. Det er kreativitet og mig, der bestemmer. Du angst, du sidder på bagsædet. Du har ikke lov til at sige stop. Det er kreativitet og mig, der bestemmer, hvornår og hvorfor vi stopper. Hvis vi overhovedet stopper. Det er kreativitet og mig, der bestemmer, hvor turen går hen. Du, angst, har ikke mulighed for at ændre på ruten. Hvis du kan indordne dig under de regler, kan du godt komme med.”

​Læs også: Ida hjælper andre unge med angst

Sådan lød det i det lydklip, og jeg spidsede ører, for jeg synes, det var en sjov måde at tale til sin angst på, og den passer meget godt ind i det, du beskriver. Så tag en snak med din angst. Invitér den med i sommerhus, men lad den forstå, at det ikke er den, der træffer afgørende beslutninger. Du har god tid til at forberede dig og få talt et alvorsord med din angst, inden I skal afsted.

Du ved godt, at det værste, vi kan gøre, er at give efter og lade angsten styre vores liv. Hvis angsten kommer på ferien og gør dig bange, så går du i gang med at aflede den. Du taler med den om de aftaler, I lavede.

Jeg ved godt, det lyder lidt skørt og måske langhåret for nogle læsere, men det virker, så du kan godt begynde at øve dig. Og jeg håber, du får en dejlig tur i sommerhus. Jeg tror, din familie har ret. Det bliver godt at komme afsted, og Aarhus er trods alt ikke længere væk end, at du næsten er hjemme, selv om du er på tur. Vi er nødt til at udfordre os selv lidt.

Stort kram fra Puk

​Læs også: Værd at vide om angst