Puks brevkasse: Nu vil min mand have en båd – desværre

Min mand og hans bror sejlede som unge. Min svoger og svigerinde, som har været gift i mere end 25 år, havde også sejlbåd, men solgte den, da børnene ikke gad tage med på tur mere. Min mand og jeg mødtes for 10 år siden. Vi har haft det fint med vores sammenbragte børn og plejer at tage på ferie sydpå.

Læs også: Brev til Puk: Har ikke lyst til primitiv ferie i Sverige

Men nu er børnene flyttet hjemmefra, og i fjor fik min mand og hans bror den idé at låne en sejlbåd, som vi alle fire kunne holde ferie i. Jeg havde aldrig prøvet den slags før, men de mente, jeg ville komme til at elske det.

Det gjorde jeg så ikke! Vi sejlede i 10 dage, og det var da hyggeligt nok, når vi kom ind i en havn og kunne få nogle oplevelser på land. Men at sejle syntes jeg, var kedeligt, især de dage, hvor det regnede. Jeg brød mig heller ikke om at sove i sådan en lille kahyt, hvor man dårligt kan bevæge sig. Og jeg havde jo ikke forstand på at ordne sejl og tovværk eller styre båden, selv om min mand forsøgte at forklare mig det hele. Men jeg gjorde gode miner og sagde, at det da var en dejlig tur.

Læs også: Puks brevkasse: Hjælp - min mand har fået skæg

Nu vil min mand og hans bror købe en båd sammen, men det kan økonomisk kun lade sig gøre, hvis de to går sammen om projektet. Så kan vi holde sejlerferie fremover og tage på weekendture sommeren igennem. De andre tre er vildt begejstrede.

Selvfølgelig kan jeg sætte mig imod, og så bliver projektet ikke til noget, men så gør jeg jo de andre kede af det. Jeg kan også gå med på det og lide i stilhed, eller jeg kan lade min mand sejle med sin bror, og så kan jeg tage på ferie med en veninde eller gøre noget andet i weekenderne og måske tage med en enkelt gang. Det er dog heller ikke optimalt, for jeg vil jo gerne være sammen med min mand. Jeg nød vores ferier sydpå tidligere, og det bliver vel muligt at rejse igen engang. Kan du mon give mig et godt råd?

Landkrabben

Læs også: Puks brevkasse: Orker ikke ferie med min svigerinde

Kære Landkrabben

Splitte mine bramsejl! Det er en kattepine, du der er havnet i. Selv er jeg skruet sådan sammen, at hvis min mand kom og præsenterede en sund interesse og en stor passion, så ville jeg klappe i hænderne og give ham al den fritid, han skulle bruge for at dyrke den. Men jeg kan forstå, det ikke er helt der, du er.

Du er dog inde på noget af det. Du og dine veninder kan gøre noget andet sammen, når din mand er på havet. Mange tror, at hvis man ikke laver alt synkront i et parforhold, så mister man hinanden. Jeg synes, det er lige modsat. Jeg synes, man kan hente energi til forholdet ved at få frihed til at opleve.

Læs også: Brev til Puk: Nu vil han også spille golf på vores ferie

Måske kan du med tiden komme til at holde af sejlerlivet. Jeg synes, du skal tage en god snak med din mand. Du er i en super forhandlingsposition. Find ud af, hvad du gerne vil have, hvis han får den båd. Hvad opvejer det kompromis, du indgår ved at give ham lov?

Når du har defineret det, så siger du til ham: "Jeg går med til, at du bruger tid og penge på den båd, hvis du så til gengæld ...” Der, hvor prikkerne er, sætter du det ind, der vil gøre dig glad. Det, du vil finde dejligt, og noget, du kan se frem til. Parforhold er kompromisets kunst, og du har gode kort på hånden. Ship ohøj. Jeg håber, I finder ud af det.

Mange hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Kan ikke få ro til at arbejde hjemme