Puks brevkasse: Skal jeg fortælle ham om min ufrivillige abort?

For et halvt år siden havde jeg et “forhold” til en fyr. Vi var bare gode venner, der af og til havde sex.

Jeg blev gravid (ikke planlagt) og ville have sagt det til ham, men inden jeg nåede det, fortalte han mig, at han havde fået et job i udlandet og skulle rejse inden for et par måneder. Han ville starte et nyt liv og ikke have nogen forbindelse til Danmark længere. Så jeg droppede at fortælle ham det og indstillede mig på at blive alenemor. Jeg glædede mig vildt, for jeg havde ønsket at blive mor i mange år, og jeg var okay med tanken om at klare det selv.

Læs også: Puks brevkasse: Har ikke fortalt min mand om min abort

Der gik så ikke mere end to uger, fra jeg opdagede, at jeg var gravid, til jeg aborterede ufrivilligt. Jeg var helt alene med den kæmpe sorg, og lige dér fortrød jeg, at jeg ikke havde fortalt ham det. Men jeg gjorde det stadig ikke.

Jeg havde planlagt at fortælle ham, at jeg var gravid, når han var rejst, for selvfølgelig skulle han vide, at han skulle være far, men det skulle ikke forhindre ham i at udleve sin drøm om Indien. Men eftersom der ikke kom noget barn, har jeg ikke talt med ham. Jeg har dog i det halve år, der nu er gået, tænkt meget på, om jeg bør fortælle ham det alligevel. På en måde har han jo også mistet et barn, han ved det bare ikke.

Jeg tror, han vil blive ked af, at jeg har holdt det hemmeligt for ham. Han er også den type, der aldrig vil tilgive sig selv for, at han ikke var der for mig i situationen, selv om det var mig, der fratog ham muligheden for det, fordi jeg ikke havde fortalt ham det.

Læs også: Ny mor til Puk: Han vil ikke dele tabet

Hvis jeg ikke fortæller ham det, vil jeg så have det fint med det, eller vil jeg sidde med de samme tanker om to år og stadig være i tvivl? Jeg kan vel ikke sige det efter to år, hvis det pludselig føles rigtigt på dét tidspunkt?

Jeg håber ikke, du kan relatere til situationen, men kan du hjælpe mig med at tage den her beslutning?

En kvinde, der er i tvivl

Læs også: Brev til Puk: Jeg føler mig svigtet

Kære En kvinde, der er i tvivl

Jeg kan ikke relatere til situationen direkte, og jeg følte, jeg havde brug for hjælp for at kunne svare dig. Jeg har lavet min egen lille uvidenskabelige undersøgelse og har spurgt en håndfuld meget forskellige mænd om, hvad de ville ønske i den situation. Jeg havde brug for at høre, hvad en mand tænker her.

På trods af de adspurgte mænds forskellige alder, erhverv og personlighed svarede de alle det samme. De ville ikke vide det. De ville meget gerne have vidst besked om graviditet, så de havde haft et reelt valg, om de skulle rejse eller ej, men da de ikke var blevet informeret om graviditet, ønskede ingen af dem at blive informeret om aborten.

Læs også: Trist kvinde til Puk: Føler ingen glæde mere

De grunde, de gav til ikke at ville vide det, var dels, at deres følelse af at være blevet holdt udenfor ville vække stor vrede, og dels, at de ikke vidste, hvad de skulle stille op med den sorg, der blev placeret på deres ”dørmåtte”. De ville have svært ved at forholde sig til, hvad kvinden ville forvente af dem.

Flere af mændene påpegede også, at en graviditet først bliver virkelig for manden langt henne i forløbet, og derfor er de ikke bundet af de samme følelser som kvinden.

Men igen, det behøver ikke være en universel sandhed, det var bare dem, jeg spurgte, der sagde det. Kan du måske afprøve dit dilemma på et par mænd, du kender?

Jeg synes, det er meget, meget svært, og jeg kan godt forstå, du står i en stor sorg. Får du hjælp? Har du talt det godt igennem med andre, der har prøvet det samme? For at bearbejde dit tab skal du have det frem i lyset, og dit brev her er måske en begyndelse. Det er modigt, at du skriver om et så følsomt emne.

Læs også: Brev til Puk: Jeg føler mig fravalgt af min kæreste

Jeg giver dig altså ikke et direkte svar på, hvad du skal gøre. Det kan jeg simpelt hen ikke. Det er dit eget valg, men nu har du fået et bud på en stor håndfuld mænds syn på situationen, og måske kan det bringe dig videre i dit svære dilemma. Og jeg gentager lige et meget vigtigt budskab, inden jeg slutter: Tal med andre i samme situation. Det er en sorg at miste, og du har brug for hjælp til at komme videre. Inden du beslutter noget, så tal det igennem med en psykolog eller en gruppe af andre, der har prøvet at miste.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Er så ked af, at jeg venter en pige