Puks brevkasse: Vi sagde nej til organdonation for vores søn

Lige nu er der igen debat om organdonation, og jeg synes, at vi mangler oplysninger om, hvordan dette foregår, fra beslutningen er taget!

Jeg har sagt ja til donation for mange mange år siden, men i august 2022 stod jeg og mine nærmeste i den situation, at min søn på 53 år lå i respirator, og vi skulle beslutte, at der skulle slukkes.

Hvis vi sagde ja til donation (han havde ikke selv tilmeldt sig), ville der ikke blive slukket nu, men han ville blive kørt til Rigshospitalet, hvor der kunne gå ca. otte dage, inden de havde udtaget organer, og der ville blive slukket.

Dette var et stort chok, vi stod grædende og havde besluttet at slukke og ville være hos ham til det sidste, så vi endte med at sige nej.

Dette har sat mange tanker i gang hos mig, og jeg har besluttet at sige nej til donation. Mine børn skal ikke stå i det dilemma at sige farvel og vide, at der går op til otte dage, inden jeg udånder, og at de ikke er med.

Kære Puk, jeg håber, du forstår mine tanker, selv om jeg ikke har et spørgsmål om emnet.

En mor i sorg.

Kære En mor i sorg.

Først og fremmest er jeg virkelig ked af at høre, du mistede din søn. Det er en stor, stor sorg.

Dit brev fik mig til at kontakte Dansk Center for Organdonation, for jeg havde brug for mere viden, før jeg kunne svare dig rigtigt.

Jeg tillod mig at læse dit brev op for deres eksperter (anonymt selvfølgelig), og her kunne jeg forstå, at det forløb, du og din familie har været igennem, er meget atypisk.

Normalt bliver man ikke flyttet fra det hospital, man er indlagt. Der kommer fagfolk og henter organerne og transporterer dem derhen, hvor de skal bruges, og afdøde bliver, hvor han eller hun er. Der vil ikke gå mere end 24 timer.

Man burde få god tid til at sige farvel på stuen, og personalet er uddannet til de særlige og sårbare situationer. Familien vil aldrig kunne være til stede, når respiratoren slukker, men man har mulighed for at overvære to hjernedødsundersøgelser, der foretages med en times mellemrum, og her vil man kunne se, at der ikke er aktivitet.

Herefter vil donoren blive kørt på operationsstuen. Organerne tages ud, hentes, og den afdøde vil blive gjort pæn og syet sammen. Derfra kørt på kapellet, og afskeden kan fortsætte, som vi kender den.

Det forløb, du har været igennem, er altså ikke normalt, og hvis du har lyst, fortalte de mig hos Dansk Center for Organdonation, at du er meget velkommen til at ringe til dem eller skrive, og så vil de gennemgå forløbet sammen med dig.

De vil se, om der er en speciel forklaring på jeres forløb.

Det fjerner ikke din sorg, men det er nok vigtigt at få formidlet, at dit forløb var meget atypisk.

Tak, fordi du bringer emnet op. Det er vigtigt at tage stilling til. Jeg håber, du finder lindring og får mod på livet igen efter dit store tab. Det gør mig ondt.

Varme hilsner fra Puk.