Gratis opskrift: Lav dine egne flotte fastelavnsris

Onsdag, 10. februar 2010Opdateret 2 timer siden
Design: Berith Ann Christensen. Foto: Jette M. Vesterager
Lav nemt og simpelt dine egne fastelavnsris med festlige katte og slik på. Risene kan gives til både store og små.
Gratis opskrift: Lav dine egne flotte fastelavnsris
Gratis opskrift: Lav dine egne flotte fastelavnsris

Det er ved at være tid til fastelavn, og det betyder ikke kun lækre fastelavnsboller, men også fastelavnsris!

Her guider vi dig til, hvordan du kan lave dine helt egne, som du kan overraske både store og små med.

Rigtig god fornøjelse!

Materialer til fastelavnsris

  • Forskellige mønstrede kartonark med farvet bagside a 30 x 30 cm. (der bliver 2 kort af 1 stk. karton).
  • Orange og grøn snor.
  • Dobbeltklæbende afstandspuder.
  • Ovale øjne, 6 mm.
  • Silkebånd med og uden motiv.
  • Lim.
  • 1 æske med 12 små, klare bokse i blomsterform til slik.
  • 1,5 meter grønt gavebånd.
  • Sort dekorationsmaling.
  • Orange crépepapir.
  • Grene (f.eks. birk) i passende længde.
Gratis opskrift: Lav dine egne flotte fastelavnsris
Foto: Jette M. Vesterager

Sådan laver du dine egne fastelavnsris

  1. Saml grene (f.eks. fra birk) i passende længde og spraymal dem sort.
  2. Bind tape om enderne og sno orange crépepapir om til håndtag.
  3. Lav 3-4 kvaster i crépepapir ved at ligge 5-7 stk. crépepapir a 6 x 13 cm i lag. Fold på midten med en kontrastfarvet snor imellem. Rynk nu papiret sammen med snoren og bind knude. Bind en knude mere, så der dannes løkke til ophæng. Klip frynser i papiret op til snoren.
  4. Katte i karton Klip 2 spejlvendte katte i hvert sit mønster. Tegn kattemotivet på karton og klip ud. Bind sløjfe af silkebånd og lim den på kattens hals. Lim øjne på. Klæb kattene sammen med afstandspuder. Lav hul igennem de 2 lag 1 cm fra halespidsen, træk farvet snor igennem og bind knude.
  5. Lav også 3 katte i enkelt lag glitter-mosgummi og pynt dem som de andre katte.
  6. Pynt riset med pomponerne og begge slags katte.
  7. Læg mini-slik i de gennemsigtige blomsteræsker.
  8. Klip 24 cm gavebånd til hver æske, fold det på midten og sæt det i klemme mellem låg og æske.
  9. Sæt dem spredt på riset.