Størrelse: 1 (2) 4 (6) 8 år
Passer brystvidde: 50 (53,5) 58,5 (63,5) 67,5 cm
Overvidde: 55 (60) 69 (74) 78 cm
Hel længde: 33 (36) 41 (43) 48 cm
Garn: Esther by Permin (55 % uld og 45 % bomuld; 50 g = ca. 230 meter)
Garnforbrug:
883446/Lyseblå 1 (1) 2 (2) 2 nøgler
883426/Råhvid 1 (1) 2 (2) 2 nøgler
883427/Saffran 1 (1) 1 (1) 1 nøgler
883435/Mørkebrun 1 (1) 1 (1) 1 nøgler
883440/Græsgrøn 1 (1) 1 (1) 1 nøgler
883444/Brun 1 (1) 1 (1) 1 nøgler
Vejledende pinde: Rundp 3 mm (40 og 60 cm) og strømpep 2 ½ og 3 mm
Strikkefasthed: 26 m x 36 p = 10 x 10 cm glatstrik på p 3 mm eller den p, der giver strikkefastheden.
Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, p = pind, omg = omgang, dr = drejet, sm = sammen, kant-m = kantmaske, M = markør, udt = udtagning, raglan-indt = raglan-indtagninger, arb = arbejdet.
Info: Sweateren strikkes nedefra i 3 dele som siden strikkes sammen til bærestykket.
Notat til diagram: Når der strikkes med flere farver: Sno garnet på bagsiden af arb efter 4-5 m, så trådene ikke bliver for lange. Hvis der kun er 1 m i farven på omg, kan den broderes på efterfølgende.
Diagraminddeling:
(Tips: Inddel arb med markører af 12 m, så er det lettere at holde styr på, hvor man er i diagrammet).
For-/bagstykke: 1 (1) 1 (2) 2 omg med råhvid. Ærmer: 1 (1) 4 (4) 5 cm med råhvid.
Diagram 1 (grantræ) (se notat ovenfor): 2 (2) 2 (3) 3 omg med lyseblå, 2 (2) 3 (3) 3 omg med råhvid
Diagram 2 (ræv): 2 (2) 2 (3) 3 omg med lyseblå, 2 (2) 3 (3) 3 omg med råhvid
Diagram 3 (snemand): 2 (2) 2 (3) 3 omg med lyseblå, 2 (2) 3 (3) 3 omg med råhvid
Diagram 4 (kælk): Diagrammet fortsætter ind på bærestykket i visse størrelser.
Diagram 5 (snefnug): Strikkes på resten af arb.
Bag-/forstykke: Slå 136 (148) 172 (184) 196 m op på p 2 ½ mm med råhvid, og strik 3 (4) 4 (5) 5 cm rundt i rib (2 r, 2 vr).
På sidste omg tages 8 m ud jævnt fordelt på omgangen = 144 (156) 180 (192) 204 m. Sæt en markør ved omg start og igen efter 72 (78) 90 (96) 102 m.
Skift til p 3 mm og strik mønster i glatstrikning efter diagram.
Samtidig når arb måler 19 (21) 25 (28) 30 cm, deles arb til ærmegab, og resten af mønstret strikkes færdigt på bærestykket.
Bemærk, hvilken omg i diagrammet du er på (ærmerne skal slutte på samme omg). Strik 1 omg, hvor der lukkes af til ærmegab med 2 (2) 3 (3) 4 m på hver side af M = 68 (74) 84 (90) 94 m på bag-/forstykke. Lad arb hvile, og strik ærmerne.
Ærmer: Slå 32 (36) 36 (36) 40 m op med råhvid på strømpep 2 ½ mm, og strik 3 (4) 4 (5) 5 cm rundt i rib (2 r, 2 vr).
Sæt en markør ved omg start. Skift til strømpep 3 mm og glatstrik og tag 22 (22) 22 (24) 24 m ud jævnt fordelt på første omg = 54 (58) 58 (60) 64 m.
Tag derefter 1 m ud på hver side af M på hver 6. omg, i alt 5 (5) 6 (6) 6 gange = 64 (68) 70 (72) 76 m. Strik samtidig efter diagram således: 3 (5) 5 (0) 2 m med bundfarven (råhvid eller lyseblå), gentag diagrammet.
Afslut med 3 (5) 5 (0) 2 m med råhvid eller lyseblå. Lad de nye m blive et nyt motiv, så snart m rækker til det i str.
Samtidig når arb måler ca. 19 (21) 28 (31) 34 cm og du er på samme omg i diagrammet som på bag-/forstykke, lukkes 2 (2) 3 (3) 4 m af på hver side af M = 60 (64) 64 (66) 68 m. Lad arb hvile, og strik et ærme magen til.
Bærestykke: Sæt alle delene på rundp 3 mm således: ærme, bagstykke, ærme, forstykke. Sæt en markør mellem alle dele = 256 (276) 296 (312) 324 m.
Forsæt i diagram samtidig med raglan-indt (raglan-sømmene strikkes med bundfarven). Strik næste omg således: ☆Efter M: 1 r, 2 r sm. Før M: strik til 3 m inden M, løft 1 r, 1 r, træk den løftede m over, 1 r☆, gentag ☆-☆ ved hver M = 8 m mindre/omg.
Forsæt med raglan-indt på hver 2. omg i alt 20 (22) 24 (26) 27 gange = bagstykke 28 (30) 36 (38) 40 m, ærmer 20 (20) 16 (14) 14 m.
Samtidig når der er 3 raglan-indt tilbage, sættes de midterste 22 (24) 26 (26) 28 m på forstykket på tråd/hjælpepind.
Tag ind på hver 2. omg i halssiden ved at strikke de to første og de to sidste m sm 3 gange.
Når raglan-indt er færdigstrikket, sættes m fra tråden tilbage på p, og der samles 4 nye m op mellem m på tråd og m på p = 98 (100) 100 (100) 102 m.
Skift til p 2 ½ mm og justér på næste omg -6 (-4) -4 (-4) -2 m = 92 (96) 96 (96) 100 m. Strik 3 cm rib (2 r, 2 vr). Luk af i rib.
Montering: Sy sammen under ærmegabet. Hæft ender. Damp arb let eller skyl det i koldt vand, og lad det tørre fladt.