Størrelse: S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL
Brystvidde: Ca. 100 (107) 114 (120) 130 (139) 147 cm
Ærmeomkreds, øverst: 36 (38) 40 (42) 44 (47) 48 cm
Hel længde: Ca. 55 (56) 58 (60) 62 (64) 66 cm
Garn: Hjertegarn Brushed Armonia (75 % superwash uld, 25 % nylon)
Garnforbrug:
Bundfarve: 5 (6) 6 (7) 7 (8) 8 nøgler farve 403
Mønsterfarve: 2 (2) 2 (2) 3 (3) 3 nøgler farve 434
Vejledende pinde: Rundpind nr. 3,5 (80 cm) og nr. 4 (40 og 80 cm), strømpepinde nr. 3,5 og 4
Strikkefasthed: 24 masker x 30 pinde glatstrik på pind nr. 4 = 10 x 10 cm
Info: Sweateren strikkes oppefra og ned med lange raglanærmer og med et mønster, der gentages over hele sweateren. Halsudskæringen er ens på ryg og forstykke. Ærmerne er i de mindste størrelser uden indtagninger og har derfor samme bredde øverst ved ærmegabet og nederst. Ved de større størrelser tages lidt ind langs ærmets underside.
Bærestykke: Slå 124 (132) 136 (144) 152 (160) 164 masker op på rundpind nr. 4, og strik 1 omg rundt i ret.
På næste omgang inddeles masker til ryg, forstykke, ærmer og raglanmasker, ved at der placeres markører på pinden: Placér markør (= PM) ved omgangens begyndelse, strik 2 masker (raglanmasker), PM, strik 23 (23) 23 (25) 25 (27) 27 masker (højre ærme), PM, strik 2 masker (raglanmasker), PM, strik 37 (39) 41 (43) 47 (49) 51 masker (forstykket), PM, strik 2 masker (raglanmasker), PM, strik 23 (23) 23 (25) 25 (27) 27 masker (venstre ærme), PM, strik 2 masker (raglanmasker), PM, strik 37 (39) 41 (43) 45 (47) 49 masker (ryggen).
På næste omgang strikkes raglanudtagninger: Strik alle masker ret, og strik samtidig raglanudtagninger i forbindelse med de 8 markerede masker, ved at der strikkes 1 h-udt før en markør, strik de markerede masker ret, strik en v-udt efter markør. I alt 8 masker taget ud på omgangen.
Gentag raglanudtagningerne på hver 2. omgang, og påbegynd samtidig mønsteret efter diagrammet på næste omgang – dvs. efter 1. omgang med raglanudtagninger.
Bemærk vedr. raglanmaskerne: Se i diagrammet, hvilke af de i alt 10 omgange tofarvet mønsterbort der skal strikkes med bundfarven, og hvilke omgange der skal strikkes med mønsterfarven, når der strikkes hen over de 4 x 2 markerede raglanmasker.
Strik raglanudtagninger på hver 2. omgang 14 (15) 14 (12) 12 (10) 7 gange.
Herefter fortsætter raglanudtagningerne på hver 2. omgang på kroppen, mens der på ærmerne kun strikkes udtagninger på hver 4. omgang, til der i alt er strikket raglanudtagninger 30 (31) 32 (34) 36 (38) 41 gange på kroppen og 22 (23) 23 (23) 24 (24) 24 gange på ærmerne. Der er nu 97 (101) 105 (111) 119 (125) 133 masker på ryg og forstykke og 67 (69) 69 (71) 73 (75) 75 masker på hvert ærme. Hertil skal lægges de 4 x 2 markerede raglanmasker.
Krop:
Lad ærmernes masker hvile på en maskeholder, mens kroppen strikkes færdig. De 4 x 2 markerede raglanmasker tælles med til kroppens masker. Slå 20 (24) 28 (30) 34 (38) 40 nye masker op til ærmegab i hver side mellem ryg og forstykke. I alt 242 (258) 274 (290) 314 (334) 354 masker.
Strik, til kroppen måler 26 (26) 27 (28) 29 (30) 31 cm fra ærmegabet. Strik 1 omgang, hvor der tages 12 masker ud jævnt fordelt til 254 (270) 286 (302) 326 (346) 366 masker.
Skift til rundpind nr. 3,5, og strik 4 cm rib, ☆1 ret, 1 vrang ☆, gentag ☆-☆.
Luk maskerne af.
Ærmer:
Med rundpind eller strømpepind nr. 4 sættes garnet til midt for kroppens ærmegab. Strik 1 maske op for hver ærmegabsmaske, fortsæt over ærmets 67 (69) 69 (71) 73 (75) 75 masker, og slut med at strikke masker op over den anden halvdel af ærmegabet. I alt 87 (93) 97 (101) 107 (113) 115 masker.
Markér omgangens første og sidste maske ved at placere en markør efter første maske og en markør før omgangens sidste maske. Disse 2 masker holdes udenfor mønsteret og strikkes i bundfarven indtil nederste ribkant. Strik de øvrige masker i mønster efter diagrammet.
STØRRELSE S (M) L (XL): Disse størrelser strikkes uden indtagninger. Her holdes de 2 markerede masker blot udenfor mønsteret og strikkes i bundfarven indtil nederste ribkant. Strik, til ærmet måler 40 cm eller ønsket længde. Strik herefter rib som beskrevet.
STØRRELSE 2XL (3XL) 4XL: Disse størrelser strikkes med indtagninger på hver side af de markerede masker således:
Strik, til ærmet måler 10 (6) 5 cm. På næste omgang strikkes indtagninger: Med bundfarven strikkes 1 indtagning, hvor den første markerede m er den ene af de 2 masker, der indgår i indtagningen, strik omgangen ud, til der mangler 1 maske før den sidste markerede maske, strik 2 masker ret sammen med bundfarven.
Gentag indtagningerne for hver 10 (6) 5 cm, til der er strikket indtagninger i alt 3 (6) 7 gange. Der er nu 101 (101) 101 masker tilbage.
Strik, til ærmet måler 40 cm eller ønsket længde. Strik herefter rib som beskrevet.
RIB, ALLE STØRRELSER: Skift til pind nr. 3,5. Strik 1 udtagning ved omgangens begyndelse (= 88 (94) 98 (102) 102 (102) 102 masker), strik 4 cm rib, ☆1 ret, 1 vrang ☆, gentag ☆-☆.
Luk maskerne af.
Strik det andet ærme på samme måde.
Halskant:
Brug rundpind nr. 3,5, og sæt bundfarven til ud for højre raglansøm på ryggen. Strik 124 (132) 136 (144) 152 (160) 164 masker op rundt langs halsudskæringen. Strik 0 (0) 0 (1) 1 (1) 1 omgang glatstrik, hvor der samtidig tages 0 (0) 0 (8) 16 (16) 20 masker ind jævnt fordelt til 124 (132) 136 (136) 136 (144) 144 masker.
Strik 3,5 (3,5) 3,5 (3,5) 3,5 (4) 4 cm rib, ☆1 ret, 1 vrang ☆, gentag ☆-☆.
Luk maskerne af.