– Det er jo som at dykke ned i en tidslomme, når vi laver Badehotellet. Og selv om de historier, vi fortæller, kan virke små, så er de i den grad vedkommende, både på det menneskelige plan og med det indblik, de giver i vores alle sammens fortid, siger Anette Støvelbæk.
– Med Badehotellet er vi med til at fortælle et lille stykke af Danmarkshistorien, og det føles skønt. Og så er vi blevet en hel lille familie, alle os skuespillere i Badehotellet og folkene bag kameraet.
– Det var på ingen måde som Badehotellet. Jeg er vokset op på Amager i et betonbyggeri, der dengang var nyt og moderne, og jeg var glad for at vokse op der. Mine forældre havde også et sommerhus lidt uden for Jægerspris, hvor jeg elskede at komme.
– Jamen når vi var i sommerhuset, var det også lidt en lomme, jeg kunne forsvinde ned i. Der var ro, natur og dyr, der skulle passes på en nærliggende gård, og så elskede jeg, at jeg kunne gå ud og blive væk – altså have mit eget liv, mindes Anette Støvelbæk.
– Jeg kunne som 7-årig gå ud i skoven helt alene eller hen på markerne og plukke brombær. For det var ikke ”farligt”. Dengang var man bare mindre hysterisk, end man er i dag, hvor ens børn skal have mobiltelefoner med, og vi skal vide alt, hvad de laver.
– Allerede dengang drømte jeg om at blive skuespiller, men jeg tænkte, det var helt utopisk. Lysten var der, men ikke modet, så i mange år troede jeg egentlig, jeg ville ende med at blive pædagog som min mor eller socialrådgiver som min far, siger skuespiller Anette Støvelbæk.