Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af Tina Baungaard Nielsen
I en lang periode turde Christina Toftdal Hansen, nu 37 år, ikke tro på, at hun en dag ville blive mor. Der går flere år, før lægerne tager hendes symptomer alvorligt og stiller diagnosen, endometriose. En diagnose Christina, der arbejder som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, selv havde researchet sig frem til.
- Mit budskab til andre er, at man skal blive ved, indtil lægerne tager dine symptomer alvorligt, fastslår Christina.
Voldsomme smerter
Da Christina møder sin mand, Toke, i 2003, begynder hun at få ondt ved samleje. Tre år senere beslutter de sig for at prøve at blive forældre. Da hun stopper med p-pillerne går det imidlertid helt galt.
- Jeg begynder at bløde fra endetarmen op til mine menstruationer, har diarré og smerter så ulidelige, at jeg nogle gange må sidde ude i badekarret og bruse varmt vand på maven, fortæller hun.
Bliver insemineret
Christina og Toke prøver et års tid forgæves på at få hende gravid. Hun ender med at blive insemineret, men ingen tager hendes menstruationsproblemer alvorligt. Under en scanning opdager lægen en cyste på venstre æggestok, men han mener, at hun sagtens kan blive gravid alligevel. Men det bliver hun ikke.
Svær endometriose
Heldigvis ender Christina med at blive henvist til Rigshospitalets fertilitetsklinik, og her føler Christina sig for første gang rigtigt hørt. Hun får fjernet endometriosevævet og cysten på den ene æggestok. Det viser sig, endometriosevævet har bredt sig til tarmen.
Gerne et barn mere
Et halvt år efter operationen kan Christina igen prøve at blive gravid. Hun producerer tre æg, og der sættes to op på én gang pga. endometriosen. Det ene æg bliver siddende i livmoderen, og resultatet er lille Signe. Det tredje æg ligger på frys på Riget. Kort efter fødslen får Christina sat en hormonspiral op. Den skal ud, hvis hun skal være gravid igen, og det kan godt skræmme lidt, fordi smerterne kan komme igen, men så på den anden side...
- Efter at jeg har set, hvad der kan komme ud af sådan et lille befrugtet æg, så synes jeg, vi skal give det en chance, men ikke lige i morgen, nu skal vi bare nyde Signe.
Læs mere om endometriose på foreningens hjemmeside: www.endo.dk
Gravid med homøopatisk medicin
/Artikler/Nyeste/2009_12_Gravid_med_homoeopatisk_medicin.aspx
Mine drenge er små mirakler
/Artikler/Nyeste/2011/01/2011-03-Mine-drenge-er-smaa-mirakler.aspx