Da Emma blev kidnappet

Fredag, 23. maj 2014
af Mary Steengaard, foto: Mary Steengaard
Kidnapning af vores labradorhund var det sidste, vi havde forestillet os, da hun en morgen forsvandt sporløst efter morgenfodring af hestene

Kærlighed er ikke en ren dans på roser, eller skulle jeg sige nedbidte kaprifolier?

Denne kryptiske bemærkning kræver naturligvis en forklaring, og som med alle andre fortællinger om vores dejlige labradorhund Emma, som efterhånden er blevet 1 år, begynder den mildt kaotisk.

Efterhånden er det blevet en vane at være forberedt på det værste, når vi kommer hjem efter en skole- og arbejdsdag, og familien er blevet god til at få temperamentet på plads, før vi kører ind i indkørslen.

Ikke desto mindre sker der alligevel en smutter af og til, især når Emmas kreativitet går ud over havens skønheder.

Se Emma gå til makronerne i videoen her:

Åd kaprifolien

Således kunne hvilken som helst læser få lov til helt gratis at overtage Emma forleden, da vores toårige kaprifolieplante, som netop for første gang stod med knopper og lovede aftenstunder i salig dufte-fryd på terrassen, var gnasket næsten helt ned til roden, hvorefter selve roden var hevet op af jorden og nu lå og tørrede ud midt på græsplænen.

Populære artikler på familiejournal.dk

Hørt fra børnOpskrift på chokoladekage til fødselsdagSødt ophæng med ugler til barnevogn

De rasende tanker fulgte med helt ind i nattens drømme, hvor Emma både blev lukket i bur og fik mundkurv på.

Men så skete der noget morgenen efter, som gjorde alle negative forestillinger til skamme.

Både Emma og hendes ven Mille er med hver eneste morgen, når der skal fodres og lukkes heste på fold. Hundene bruger tiden på at afsøge en stor del af den omkringliggende mark, tjekke møddingen for mus og i øvrigt få klaret de ærinder, som hunde nu engang har.

Ved indkald tøver de aldrig, for de ved, de skal ind og have lidt mad, men denne morgen kom kun Mille.

Gentagne kald var resultatløse, og en hurtig rundtur på ejendommen gav heller ikke pote. Emma var væk!

Meldt til politiet

Nu tog tingene fart - sønnen blev vækket, morfar alarmeret, og alle begyndte systematisk at lede i større og større omkreds.

Tilbage på gården var der nu ingen anden udvej end at kontakte politiet.

I takt med anmeldelse til både politi og den lokale dyrlæge hamrede familiens hjerter hurtigere og hurtigere. Var Emma mon blevet indleveret hos dem, levende eller - gisp - død? Spørgsmålet, om hun mon var blevet kidnappet, fik kun den søde politidame til forgæves at undertrykke en latter.

Men hovmod står for fald!

Den forkerte hund

Tre timer senere kom en rød pickup drønende, ud sprang en mand, som råbte: Har I en sort labrador?

Stor var lettelsen, da en forvirret Emma blev lukket ud fra forsædet og sprang i vores arme.

Det viste sig, at Emma faktisk var blevet kidnappet. Mens hun luskede rundt i vores indkørsel, kom bemeldte mand kørende, fik øje på Emma, og i den fejlagtige tro, at det var hans egen, sorte labrador (der åbenbart havde for vane at stikke af), hev han vores Emma ind i bilen, gav hende en ordentlig skideballe, kørte flere ærinder med Emma siddende på forsædet og nåede til sidst frem til sin egen bopæl.

Først da hans kone kastede et blik på Emma og spurgte, hvad pokker det var for en hund, gik det op for manden, at han havde kidnappet en fremmed hund.

Vi tilgav ham kidnapning, skideballe og nervøsitet - vi var bare lykkelige over at få vores Emma hjem levende og i god behold.

Og i samme stund blev både kaprifolie og den smukke, lilla klematis, der tidligere måtte lade livet for Emmas tænder, glemt.

Lige så glemt som vigtigheden i at følge hundeloven, nemlig altid at have et halsbånd med navn- og adressetegn på sin hund, hvis den er over 4 måneder - og altså også, selv om den bliver kidnappet fra egen indkørsel.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.