Opskrifter

15 opskrifter på svinemørbrad

Fredag, 2. marts 2018af Redaktion
Svinemørbrad er god gæstemad og meget ofte på tilbud. Her får du 15 opskrifter på lækre retter med svinemørbrad.

Svinemørbrad er det bedste fra grisen!

Svinemørbrad fra grisen er både mør, lækker og smager fantastisk. Da det er et magert stykke kød, kan du med fordel marinere svinemørbrad eller pakke det ind i skinke eller bacon.

Vi har samlet 15 retter med svinemørbrad, som du kan servere på både hverdagsaftener og ved festlige lejligheder.

Du finder blandt andet

  • Svinemørbrad i ovn
  • Svinemørbrad i fad
  • Svinemørbrad med bacon
  • Mørbradgryde
  • Svinemørbrad på grill

Om svinemørbrad

Svinemørbrad hører til i den magre afdeling, 3,7 g fedt pr. 100 g, og derfor skal den steges varsomt for ikke at blive tør. Den må ikke oversteges, så bliver kødet tørt og trist. Kødet er mest saftigt, når centrumtemperaturen er 62-68.

Vacuumpakkede svinemørbrad, som meget ofte er på tilbud, er ikke afpudsede og skal først en tur under kniven, så bimørbraden og den tykke sene fjernes.

Nederst på denne side får du en guide og gode tips til, hvordan du kan tilberede din svinemørbrad.

Se også: Køkkenskolen - sådan renser og tilbereder du svinemørbraden

15 opskrifter med svinemørbrad

Svinemørbrad i ovn

Svinemørbrad i ovn med flødestuvede svampe

En lækker svinemørbrad i ovn med flødestuvede svampe vil gøre sig godt som gæstemiddag.

Hent opskriften her

Svinemørbrad i fad

Svinemørbrad i fad

Mørbrad i fad kan laves på mange forskellige måder. Til denne version serveres svinemørbraden med en lækker tomat-flødesauce.

Hent opskriften her

Klassisk mørbradgryde

Klassisk mørbradgryde

En god, klassisk mørbradgryde er en favorit hos mange af os.

Hent opskriften her

Mørbradbøffer med bløde løg

Mørbradbøffer med bløde løg

En god klassiker med svinemørbrad.

Hent opskriften her

Mørbrad au vin

Mørbrad au vin

En lækker mørbrad, der marineres i hvidvin

Hent opskriften her

Baconmørbrad med aspargessalat

Baconmørbrad med aspargessalat

En lækker sommeret, hvor svinemørbraden får god smag fra baconen.

Hent opskriften her

Svinemørbrad med chokoladecrust

Svinemørbrad med chokoladecrust

Pift mørbraden op ved at vende den i en spændende chokoladeblandning.

Hent opskriften her

Mørbradgryde med cornichoner og perleløg

Mørbradgryde med cornichoner og perleløg

Hent opskriften her

Mørbradgryde med æbler og svampe

Mørbradgryde med æble og svampe

Hent opskriften her

Svinemørbrad på grill

Svinemørbrad på grill: Mørbradspid med mangocreme

Hent opskriften her

Mørbradgryde med porter

Mørbradgryde med porter

Hent opskriften her

Barderet svinemørbrad

Barderet mørbrad med græskarsalat

Hent opskriften her

Svinemørbrad i ovn med persille og mormorsalat

Hent opskriften her

Mørbrad Tonnato med ratatouille

Hent opskriften her

Svinemørbrad i ovn

Svinemørbrad i ovn med bearnaise og tofarvet salat

Hent opskriften her

Se også videoen, hvor Familie Journals madskribent, Helle Brønnum Carlsen, viser, hvordan du laver en lækker mørbradgryde:

Sådan kan du tilberede svinemørbrad

Dobbelt fyldt mørbrad

Flæk 2 mørbrader og bred dem ud. Læg mørbraderne sammen med fyld i midten og snør dem med kødsnor. Brunes hurtigt på begge sider på panden i smør eller olie. Sæt panden i ovnen ved 160° og steg ca. 35 min.

Grydestegt mørbrad

Brun hurtigt svinemørbraden på alle sider 1-2 min. alt. Tilsæt lidt væde. Skru ned til middelvarme og lad mørbraden stege under låg 7-8 min. på hver side. Bruges stegetermometer, skal centrumtemperaturen være 62-68°.

Mørbradbøffer

Skær en afpudset mørbrad i 3 cm tykke skiver og tryk dem lidt fladere med håndroden. Dup bøfferne tørre med papir og giv dem salt og peber. Varm smør eller olie op på en pande og brun bøfferne 1 min. på hver side. Steg videre ved middelvarme 21⁄2 -3 min. på hver side, hvis de skal være rosa, og 3-4 min. på hver side, hvis de skal være lige netop gennemstegte, men ikke mere, så bliver de tørre.

Mignon

Skinkemignon er lårtungen, et meget reelt og magert stykke kød på omkring 400 g, helt afpudset for sener og fedt, og den sidder på yderlåret.

Fedtindholdet er 4,2 g pr. 100 g. Den steges som regel hel. I gryde med lidt væde og efter hurtig bruning er stegetiden ca. 10 min. på hver side. Mignonen kan flækkes på langs og bredes ud. Brunes på pande 1 min. på hver side. Dæmp til middelvarme og steg ca. 6 min. på hver side.

Flækket fyldt svinemørbrad

1. Træk bimørbraden af.

2. Skær sølvsenen fri i den ene ende og løft den, mens kniven følger senen opad. Fjern også senen på bimørbraden.

3. Til flækket fyldt mørbrad skæres mørbraden igennem på langs ca. 2⁄3 og foldes ud.

4. Tryk mørbraden fladere med hånden og dup den tør.

Fyld

1 fed hvidløg
Ca. 1 spsk. grøn tapenade el. pesto
3 soltørrede tomater i olie
1 spsk. pinjekerner
1 lille håndfuld frisk basilikum
Salt og peber
Olie til bruning

Skær den yderste spids af mørbraden og skær den i bittesmå stykker. Pil og hak hvidløget. Hak tomater, pinjekerner og basilikum og bland det med hvidløg og de små stykker kød. Læg fyldet i mørbraden, luk den og snør med kødsnor. Krydr med salt og peber og brun den godt på alle sider på en stor pande i lidt olivenolie. Kom alufolie om pandens skaft og sæt den i ovnen 25-30 min. ved 180°, til mørbraden er lige netop gennemstegt.

Mangler du dessert til din svinemørbrad? Prøv bedstes citronfromage