De driver køer i storbyen

Når man træder ind på en af de mange stier til Amager Fælled, er det, som om larmen fra storbyen helt forstummer. Fuglefløjt blander sig med en stille susen fra de mange høje træer, og hvor end man kigger hen, er der grønt.

Her gror meterhøje græsser, vilde blomster og krogede buske, og for at holde vildskaben lidt i ave har Københavns Kogræsserlaug de seneste ni år indsat en flok køer og for to år siden også en håndfuld heste.

Midt på en af de brede grusstier ved indgangen til en af de i alt fire folde møder vi Nanna Borne og hendes datter, Helga. Nanna har været medlem af Københavns Kogræsserlaug siden 2018 og sidder også i bestyrelsen for foreningen, der sørger for tilsyn med dyrene.

– Jeg synes, det er dejligt med sådan noget "fra jord til bord". Jeg er selv uddannet mejeriingeniør, så mit hjerte banker for køer, fortæller Nanna, mens vi lukker lågen til folden og begiver os ud for at finde køerne på det store græsareal.

Nannas datter, Helga, supplerer:

– Køerne er ret søde, og da vi fik hestene, var der en, der var gravid, så vi fik også et føl, siger hun begejstret.

Vi må gå et pænt stykke gennem folden, før vi finder køerne, der går fredeligt og græsser i skyggen af nogle lave træer. Køerne ser ud til at trives, så Nanna er godt tilfreds.

– Det, man bruger mest tid på, når man holder opsyn, er at gå rundt for at finde dem, smiler hun og fortæller, at hestene er mere sky end køerne.

– Der er mange, der har lyst til at komme ind og klappe dem, men de stikker af, så man kommer aldrig helt tæt på dem.

Det kan vi bekræfte, for vi får slet ikke hestene at se i dag. De holder sig åbenbart på lang afstand af de nysgerrige besøgende.

Som medlem af kogræsserlauget har man nogle få forpligtelser. Der skal kigges til dyrene hver dag, men fordi der er 160 medlemmer, er det typisk kun nødvendigt, at man holder opsyn tre-fire gange på en sæson og deltager i et par arbejdsdage, hvor der skal indfanges dyr, repareres hegn eller lignende.

– Man skal tjekke, at der er strøm i hegnet, og hvis det er en tør sommer, at der er vand nok i søerne. Ellers har vi et drikkekar til dem. Om vinteren skal man også tjekke, om der er hul på isen, for køerne kan ikke selv slå hul og drikke, siger Nanna og tilføjer:

– En gang imellem er der også nogen, der observerer, at en ko halter. Så må vi i bestyrelsen gå ud og tjekke, om der er noget om snakken og få tilkaldt en dyrlæge, hvis det er nødvendigt.

Robuste dyr

Kogræsserlauget tager sig af i alt fem heste og 18 køer. 13 af køerne græsser fra april til november, hvorefter de bliver slagtet. De sidste fem køer overvintrer i foldene sammen med hestene.

– På det tidspunkt er der ikke så meget at æde, så derfor kan vi ikke have så mange køer gående herude, forklarer Nanna.

Køerne er skotsk højlands-kvæg, som har store horn og en lang, tyk pels i enten brun, sort eller lys beige. De holder sig lidt på afstand af os, men efter lidt tid kommer et par nysgerrige eksemplarer alligevel nærmere for at se os an.

– De er rimelig rolige, og så er de også ret robuste. De kan klare at gå her vinteren over uden problemer, fastslår Nanna og fortæller, at køerne er to eller tre år gamle, inden de bliver sat ud på Fælleden. Inden da er de blevet tilskudsfordret på en gård ved Esbjerg.

– Når de går her, skal de kunne klare sig med det, der er. I vinter var der dog en enkelt ko, vi blev nødt til at fodre lidt, og så gjorde vi det. Dyrene skal jo ikke lide nød.

Alle køerne er kvier, for det er ikke planen, at der skal avles kalve på Amager Fælled. En ko kan nemlig godt blive lidt aggressiv, hvis den har fået en kalv.

– Alle må jo gå ind i foldene – også med hund i snor – og så nytter det ikke noget, hvis dyrene er aggressive, påpegerNanna og understre-ger, at dyrene altså er ganske fredelige trods de lange horn, der godt kan indgyde respekt blandt de forbipasserende på folden.

Følger klokken

Ved at gå rundt og græsse på Amager Fælled bidrager køerne og hestene med vigtig naturpleje. De spiser græs, invasivt ukrudt og kan også nappe både vilde æbler og hyben.

– De græsser på forskellig måde, og de æder også lidt forskelligt. Køerne klipper græsset af, mens hestene æder det helt i bund, forklarer Nanna og tilføjer:

– Det er derfor vigtigt, at man ikke fodrer dem, så de bliver håndtamme. Det står også på skiltet ved indgangen til foldene.

Af og til skal dyrene flyttes til en ny fold, så hele området får gavn af naturplejen. Det kan godt være lidt af en opvisning.

– Vi kalder medlemmer sammen til et bestemt tidspunkt, og så prøver vi at drive dyrene sammen. Køerne reagerer faktisk på en klokke – især den, der er blevet tilskudsfodret lidt i vinter – så der er en fra lauget, som går forrest med klokken, og så følger dyrene roligt efter. Udfordringen kan dog være, at der er mange, som opholder sig på Amager Fælled, og når man så skal over stierne, skal man have stoppet trafikken.

– Der var en gang, hvor der kom et helt optog af omkring 30 rollespillere gående. Men så var der heldigvis en far iblandt dem, som godt var klar over, at køerne var rimelig sky, så han fik holdt hele flokken af rollespillere tilbage, indtil køerne var kommet over vejen, fortæller Nanna.

Alle kan være med

Man behøver ikke at bo i Københavns Kommune for at blive medlem af kogræsserlauget, men man skal som sagt kunne komme og lave tilsyn med køerne tre-fire gange om året – typisk hen over sommeren. Selv kommer Nanna og Helga dog en hel del oftere.

– Det er fantastisk at komme herud og være i naturen, når man bor midt i byen. Og det er skønt at have nogle dyr, som er til gavn for både naturen og for min fryser. Jeg ved jo, hvilket liv køerne har haft, inden jeg spiser dem, siger Nanna.

Da vi afslutningsvis spørger Helga, hvad hun siger til at spise de køer, hun har passet hele sommeren, svarer hun blot:

– Det har jeg det fint med. De smager rigtig godt.