Elly er til kærlighed og humor: Et godt liv er bedre end medicin

Elly Irene Hansen lægger ikke skjul på, at hun altid har haft svært ved at være alene.

– Hele mit liv har jeg søgt tryghed, varme og nærhed. Det er muligt, at det hænger sammen med, at jeg havde en utryg barndom med forældre, der skændtes meget, siger Elly, der bor i Nyborg og netop er fyldt 82 år.

Hun har været gift tre gange og er i dag kæreste med den to år yngre Niels. Hendes første ægteskab resulterede i datteren Birgitte, som i dag er 63 år og ydermere har beriget Ellys liv med to børnebørn og fire oldebørn. Men hun er ikke i tvivl om, at hendes livs kærlighed hed Aksel. Hun blev gift med ham i 1972, og ægteskabet varede i 34 år.

– Vi havde et fantastisk liv sammen, men de sidste to år frem til hans død var svære. Han fik en masse blodpropper i hjernen, og de ændrede fuldstændig hans karakter. Man kan sige, at det slog klik for ham, siger Elly.

Hun er en af de ni danskere mellem 80 og 100 år, der medvirker i Zara Zernys aktuelle dokumentarfilm, ”Ekko af kærlighed”, og som har det til fælles, at de alle har mistet en mangeårig partner.

– For mig er det et vigtigt budskab at give videre til andre, at det kan lade sig gøre at komme videre i sit liv efter sådan et tab, fastslår Elly.

Hun og Aksel mødte i sin tid hinanden som kolleger på slagterivirksomheden Schaub.

– Men på et tidspunkt blev han chef for Nyborg-afdelingen af firmaet. Og vi kunne mærke, at det gav anledning til sladder, at jeg kærestede med chefen, så jeg skiftede job. I stedet fik jeg arbejde på forårsrullefabrikken Daloon lige ved siden af. Her opdagede de på et tidspunkt, at jeg havde sans for regnskab og gav mig jobbet som firmaets bogholder.

Også Aksel fik hurtigt øjnene op for Ellys økonomiske sans. Og det var den, han appellerede til, da han på sin egen særlige måde gik på frierfødder.

– Han begyndte at tale om, at det jo var dyrt for os begge at bo i hver sin lejlighed. Og så spurgte han, om vi ikke skulle ”slå kludene sammen”, griner Elly.

Syg og omtåget

Da Elly og Aksel gav hinanden deres ja, giftede hun sig i samme omgang til fire børn på henholdsvis to, tre, 11 og 13 år.

– Aksel var fantastisk til børn, og jeg lærte en masse af ham på det område. En af de egenskaber, jeg satte størst pris på ved ham, var hans omsorg for børn. Også for min datter, som han adopterede, fortæller Elly, som dog også fra første færd faldt pladask for slagterens altid gode humør og humoristiske væsen.

– Vi havde det simpelthen sjovt. Det er altid luft til skæg og ballade, og man kunne kun blive glad i låget over hans måde at være på. En af hans fast tilbagevendende talemåder var: ”Hvis du møder et barn inde i byen, som smiler til dig, så stik ham eller hende en skilling til en is. Man ved aldrig, om det er et af mine!” husker hun med et smil.

Aksel var dog ikke nær så forstandig i pengesager som sin hustru. Og det sled på hans nerver, at hans lederjob indebar en god del kontorarbejde og administration, hvilket ikke hørte til hans spidskompetencer.

– Til sidst søgte han over i et andet firma og blev almindelig slagtersvend. Han fik det meget bedre, og som børnene så rigtigt sagde, burde han have gjort det mange år tidligere.

Da Aksels yngste datter døde af brystkræft som 36-årig, var hans egen sygdom så fremskreden, at han ikke mere var sig selv.

– Da vi stod til hendes begravelse i København, spurgte han pludselig: ”Hvad står vi her for?” Når jeg i dag tænker tilbage på det, er jeg faktisk glad for, at han var så desorienteret. Han var gået til af sorg, hvis han havde forstået, at hans datter var død.

Forløbet med ægtemandens sygdom og død var selvsagt benhårdt for Elly. Men hun arbejdede meget med sig selv, og det lykkedes hende at nå frem til en erkendelse, som hun har god gavn af den dag i dag.

– Jeg vil ikke fokusere på det triste og sørgelige. Jeg tænker i stedet på alt det smukke og positive, Aksel og jeg havde sammen. Og det var der meget af.

Sjov på havnen

For to år siden var Elly inviteret til 80-års fødselsdag hos Frederik, som er en god bekendt fra kvarteret.

– Her blev jeg placeret ved ”slyngelbordet” og mødte Frederiks ven Niels. Da musikken gik i gang, tog han og jeg en dans. Og her måtte jeg fortælle ham, at jeg ikke kunne mærke takten, når han holdt mig så langt ude fra kroppen, som han gjorde. Han var nødt til at komme tættere på, fortæller hun.

Kort tid efter festen fik Niels brug for at få lavet noget bogholderiarbejde, og Frederik foreslog ham at ringe til Elly, der har solid erfaring med den slags.

– Jeg gjorde arbejdet så godt, at vi blev kærester. Men jeg har også altid hørt, at en kontordame skal sidde på skødet af chefen, siger hun med glimt i øjet.

Niels er erhvervsfisker, og det er en livsstil for ham. Så selv om han i dag er pensionist, kan han ikke undvære sejlturene fra Nyborg Havn med sin båd og med Frederik som makker. Også selv om fangsten sjældent er overvældende.

– Han bor i Korkendrup, og vi er enige om ikke at flytte sammen, men vi ser hinanden hver dag. Niels har ikke kørekort, så Frederik kører ham til båden om morgenen, og jeg henter ham, når de er tilbage i Nyborg. Når de er på vej indad, ringer han gerne til mig og siger: ”Færgen er i havn om 20 minutter!” Så får vi gerne en øl i et skur på havnen med hans kammerater, og der ryger nogle røverhistorier gennem luften. I det hele taget morer Niels og jeg os meget sammen. Der er bare noget over mænd med humor. Og som jeg altid siger: Et godt grin er bedre end medicin, siger Elly.

Og medicin tager hun vitterlig ikke noget af. Alderen taget i betragtning er helbredet godt. Dog døjer hun med noget svimmelhed på grund af øresten.

– Jeg er faldet i alt tre gange og har brækket skulderen og håndledet. Jeg har været vinterbader indtil for nylig, men har droppet det, da jeg ganske enkelt ikke tør længere. Men jeg føler mig privilegeret og taknemmelig, når jeg ser ældre med rollator, for i forhold til dem er jeg godt gående. Jeg er også fortsat en god bilist, og jeg kan stadig kravle rundt på gulvet og lege med oldebørnene. Familien vil altid have en stor plads i mit hjerte og i min hverdag, siger Elly.