En læser fortæller: Vores puddelhund hjalp os ud af krisen

Jeg havde længe været frustreret over alle de timer, som min mand, Kurt, lagde i murermesterfirmaet. Selvfølgelig var det hans livsværk og noget, han havde bygget op fra bunden, men det er hårdt altid at komme i sidste række. Og da han en dag kom hjem og sagde, at den ferie til Tenerife, som vi længe havde planlagt, ikke kunne blive til noget, blev jeg simpelthen så gal!

– Du ved da, hvor meget den ferie betød for mig, sagde jeg anklagende og var lige ved at give mig til at tude som en skolepige. Vi rejste næsten aldrig nogen steder, ikke engang på camping. Kurt blev træt af at undskylde og brummede, at jeg ikke klagede, når han sørgede for brød på bordet og et nyt sofasæt. Og nu var der altså løbet de her nye ordrer ind…

I løbet af kort tid eskalerede vores skænderi, og jeg endte med at gå en lang tur med vores sorte puddelhund Charlie for at samle mig. Jeg spekulerede meget over, om det var mig, der var urimelig, men når jeg tænkte på, hvor meget tid mine jævnaldrende veninder havde med deres ægtemænd, så sved misundelsen. Nu hvor børnene var flyttet hjemmefra, var jeg meget alene.

Læs også: En ny ven til Molly

Om aftenen lyste jeg stadig sådan af skuffelse, at Kurt fik nok og tog sin dyne med ind i stuen. Døren lukkede sig bag ham med et hårdt smæld, og jeg lå længe vågen og grublede. Vi havde aldrig sovet hver for sig på den måde. Og vi skændtes næsten aldrig. Men måske var det netop, fordi jeg altid havde givet mig og accepteret, at Kurts arbejde satte dagsordenen? Stakkels Charlie trissede forvirret fra soveværelset til stuedøren, før han omsider faldt til ro i min fodende med et suk.

Jeg havde håbet, at tingene ville være anderledes, når en ny dag gryede, men situationen syntes at være gået i hårdknude. Vi talte ikke sammen hele dagen, og jeg svingede mellem at have lyst til at undskylde og at blive vred på Kurt igen. Det gik op for mig, at min mand ikke var vant til at blive modsagt. 
– Har du måske ikke alt, hvad du kunne ønske dig? havde han irriteret spurgt aftenen før og lavet en håndbevægelse, der omfattede vores hus og have. Af en eller anden grund kunne jeg ikke forklare ham, at det var ham, jeg savnede.

En klog puddelhund

Den aften satte Kurt igen kursen mod sofaen, da han var færdig på badeværelset. Mit hjerte sank i livet, for jeg havde håbet, at han ville komme ind til mig. Hans plads i dobbeltsengen virkede gabende tom. Men så gik Charlie i aktion. Han havde allerede sat sig i fodenden, men da det gik op for ham, at Kurt var på vej ind i stuen igen, sprang han ud af sengen med et fnys. Jeg kunne ikke dy mig for at se, hvad han ville, og jeg måbede, da Charlie spurtede hen ad gangen og satte sig foran stuedøren og blokerede vejen. Kurt stoppede forbløffet op. Hunden peb en enkelt gang, som om han ville sige: – Det her får du simpelthen ikke lov til!

Kurt vendte sig om, og vores øjne mødtes. Pludselig begyndte vi begge at grine. Charlie så så komisk ud, og i det øjeblik kunne vi se det morsomme i hele situationen. – Den hund har bedre forstand på tingene end os, mumlede Kurt hovedrystende og trak mig ind til sig. Og så endte vi alle med at sove inde i dobbeltsengen. Charlies snorken fra fodenden lullede mig i søvn, og jeg sov bedre end længe.

En læser fortæller: Jeg fik en levende julegave

Næste morgen var det søndag, og vi flottede os og spiste røræg og bacon til morgenmad, mens vi lyttede til radioen. Den hyggelige stemning var tilbage, og jeg tog mod til mig og forsøgte at forklare min mand, at jeg simpelthen savnede ham og blev ked af det, når firmaet altid kom i første række. Kurt tyggede lidt på den og indrømmede så, at han aldrig havde troet, at jeg gik og havde det sådan.

Tenerife kunne det stadig ikke blive til i denne omgang, men vi blev enige om at tage på kroweekend i Sønderjylland i stedet. Kurt lovede også, at han fremover ville øve sig på at lade nogle af sine ansatte stå for opgaverne, så han ikke altid behøvede at have kontrol med det hele. Jeg blev varm i kinderne af glæde og besluttede mig for, at jeg ville begynde at planlægge ting, vi kunne lave sammen. For eksempel tage på marked, besøge en gammel herregård eller den slags. Så ville Kurt heller ikke blive så rastløst; jeg kendte jo hans energi og frygt for at komme til at spilde tiden.

Forsoning

Det havde været et par ubehagelige dage, hvor jeg en overgang helt frygtede for konsekvenserne, men nu føltes det alligevel, som om det havde været det hele værd at sige, hvad jeg havde på hjerte. Og Charlie var virkelig dagens hund i skysovs. Jeg bøjede mig ned og aede hans krølhårede hoved og rakte så ud efter panden for at give ham en ekstra god morgenmad som belønning