Et godt knald: På arbejde med en fyrværker

Det buldrer og brager løs på en pløjemark lidt uden for Holstebro, men eksplosionerne finder ikke sted oppe på himlen, der er dækket af grå skyer. De foregår i stedet på Gunnar B. Knudsens computerskærm, som han tilbringer de fleste af døgnets lyse timer foran.

Han er, da Familie Journal besøger ham, ved at lægge sidste hånd på årets nytårsfyrværkeri til Tivoli, og det foregår ikke længere som for 30 år siden, hvor han stod med ildpind og antændte lunter.

Han gør et klik med musen, og en sølvfarvet Titanium Salute detoneres på skærmen, imens klassisk musik strømmer ud af computerens højtalere.

– Nu sidder vi på en måde og komponerer, siger Gunnar, der som en anden dirigent skal forsøge at få bragene fra bomber og raketter til at matche musikken.

Gunnar er for nyligt fyldt 60 og har oplevet, hvordan fyrværkeri-branchen har ændret sig, siden han blev en del af den for 29 år siden. Meget er blevet digitaliseret, og musikken spiller en stadig større rolle, når han designer festfyrværkeri til store begivenheder i Kongehuset, Legoland og Tivoli.

– Farvevalget og musikstykket er to meget komplekse ting, som er utroligt afgørende for oplevelsen. Rent kunstnerisk er det den her type fyrværkeri, jeg holder mest af, siger Gunnar.

Knald eller fald

Ligesom de fleste andre børn var Gunnar glad for at skyde raketter af til nytår, men i dag kan han godt se, at hans interesse for krudt som barn stak dybere end som så.

– Jeg kunne da også godt lide, at det sagde bang, men når jeg tænker tilbage, har det unægteligt handlet om mere, siger Gunnar.

Han var 31 år gammel, da han forlod sin gode stilling på et smørpakkeri til fordel for en usikker fremtid som fyrværker.

Et højt krat skjuler virksomheden fra landevejen, og adressen er ikke offentligt kendt, for ubudne gæster står ikke øverst på Gunnars ønskeliste. Ud over et lille kontor råder han over en håndfuld containere, der indeholder cirka 10 ton eksplosiver i alt. Det er noget, som langfingrede typer helst ikke skal have fat i, og Gunnar forklarer, at det er et hensyn, han tager for andres skyld.

– Det er jo sprængstoffer, vi har at gøre med, og de ulykker, der sker, sker for nogle, som ikke ved, hvordan de skal bruges, siger han og forklarer, at han selv holder 40 meters sikkerhedsafstand ved hjælp af elektrisk fjernstyring, når han affyrer.

Gode gamle guldregn

Krudtet er en kinesisk opfindelse, der stammer tilbage fra 900-tallet, og det er stadig kineserne, der fører, når det gælder nye tendenser inden for fyrværkeri. Hvert år i januar rejser Gunnar derfor til Kina i 11 dage for at holde sig ajour og købe ind. Men først skal travlheden i december overstås, og fra april til oktober går det atter løs, for her er det højsæson for festivaler og bryllupper, der skal fejres med festfyrværkeri.

Hjemme i Holstebro eksploderer en Gold titanium willow, bedre kendt som guldregn, på computerskærmen. Den ægte vare ligger trygt og sikkert i en container få meter fra, hvor Gunnar sidder. Den skal med til Tivoli, og når han er færdig med at planlægge rækkefølgen af eksplosioner, går han i gang med at pakke luftbomber og raketter ned. Det kan godt være lidt af et slid, for der skal bruges i alt 240 kilo krudt til årets nytårsfyrværkeri i forlystelsesparken, og Gunnar får hjælp til opsætningen af fyrværkere, der arbejder freelance.

I sidste måned befandt Gunnar sig på taget af Parken i København, da der var kamp mellem Danmark og Spanien. Her tog det tre mand godt og vel et døgn at stille bomber og raketter klar på taget af Parken, som havde bestilt et 26 sekunder langt festfyrværkeri.

Mundlam er målet

Gunnar finder sine nøgler, åbner en container og går ned mellem rækkerne af papkasser, der er påtrykt mærkater på kinesisk og engelsk. Han holder en luftbombe i vejret, inspicerer den brune papirindpakning og lægger den tilbage på plads. Den største er seks tommer bred og indeholder et kilo krudt.

Det er bomber som den, der skal til for at skabe nogle af verdens største fyrværkerishows. Da Aalborg lagde havn til The Tall Ships Races i 2022, stod Gunnar for festfyrværkeriet, som blev det største, han hidtil har lavet på dansk jord. 2.900 kilo krudt blev fyret af på de 16 minutter, opvisningen varede.

Endnu større var det show, han lavede i Canada i 2012, og så er der konkurrencerne. I år har Gunnars firma vundet to internationale fyrværkerikonkurrencer, et i Pamploma og et i Belgien, hvor udvalgte fyrværkere fra hele verden var inviteret til at dyste.

Gunnar forklarer, at et godt festfyrværkeri skal kunne mange ting, men først og fremmest skal folk blive mundlamme.

– Hvis folk står og snakker under et fyrværkeri, er det ikke godt nok. De skal være betagede, siger han og uddyber, at et langt show ikke nødvendigvis er et godt show, for det er svært at fastholde publikums interesse efter de første 30 sekunder.

Så hellere skrue op for dramatikken.

– Det må godt være tæt på at blive frygtindgydende. Folk skal ikke blive bange, men hjertet må godt hamre lidt i brystet, siger han og slår sig let på brystet med flad hånd.

For en sikkerheds skyld

Mange husker sikkert katastrofen i Seest i 2004, hvor en container ved en fyrværkerifabrik brød i brand, og en brandmand mistede livet i forbindelse med slukningsarbejdet. Et helt villakvarter blev evakueret, og eksplosionerne jævnede flere huse med jorden. Ulykken i Seest medførte ny lovgivning på fyrværkeriområdet og dermed større krav om sikkerhedsafstande til fyrværkerilagre.

– Fyrværkernes arbejde er som sådan ikke blevet mere sikkert, men det er blevet mere sikkert at være nabo til en, siger Gunnar og smiler skævt.

Dengang han kom ind i branchen, krævede det ingen uddannelse at arbejde med fyrværkeri, men også det har ændret sig.

– Da jeg begyndte, var det med en ildpind i hånden og et håb om at få begge ben med hjem, siger Gunnar, som siden har taget uddannelsen, der består af et kursus af en uges varighed og 10 festfyrværkerier, der skal give praktisk erfaring.

Også hvad angår fyrværkeri til private bakker Gunnar op om de nye regler på fyrværkeriområdet, der blandt andet har forkortet perioden, hvor det er lovligt at skyde af. Dog mener han ikke, at det vil have en effekt på antallet af ulykker, så længe ulovligt krudt og fyrværkeri stadig florerer.

– Det kommer ikke til at gøre nogen forskel. Der er selvfølgelig folk derude, som opfører sig anstændigt, men der er også folk, som ikke gør. Og det er jo ikke nødvendigvis dem selv, der kommer til skade.

Gunnar er både farfar og morfar, og selv om hans hustru altid har bakket op om hans karriere, har hun også sine betænkeligheder. De handler dog ikke om hans sikkerhed.

– Hun synes kun, det er træls, fordi jeg jo aldrig er hjemme, siger han og forklarer, at en fyrværkers arbejdsdag ofte er lang, fordi det skal være ordentligt mørkt, før bomberne og raketterne kommer til deres ret.

Når røgen har lagt sig

Ulykker blandt professionelle fyrværkere er meget sjældne, og Gunnar er stolt af aldrig at have fået så meget som en brandvabel, mens han var på arbejde.

For to år siden fik Gunnar sågar en ekstra højre hånd. Han hedder Benjamin Melchior Neis Nielsen, er 29 år og nystartet fyrværker.

– Gunnar er jo noget af det største inden for professionelt festfyrværkeri, så skal man se op til nogen, er det ham, siger Benjamin, så snart hans mentor og kollega har forladt kontoret, de deler.

Benjamin tog springet og blev fyrværker, da coronaepidemien satte en midlertidig stopper for hans arbejde som eventkoordinator i natklubmiljøet. Snart opdagede han, at der var andre måder at fyre den på, bogstaveligt talt.

– Man har kun den ene chance for at få det hele til at gå op i en højere enhed, og når det så lykkes, er det bare fedt. Så da alt åbnede op igen, var jeg egentlig ikke så interesseret i at vende tilbage, siger Benjamin, som både er med til at planlægge fyrværkerishows, pakke og stille op.

Og når røgen har lagt sig efter 1. januar, er der mange som Benjamin, der vågner op med en god idé.

– Vi får mange henvendelser her til januar. Lige pludselig går det op for dem, at det er deres store livsdrøm at blive fyrværker, siger Gunnar.

Han deler gerne ud af sin erfaring, men beder hver person, som henvender sig, om at ringe tilbage til maj.

– Til den tid er de fleste kommet på andre tanker, forklarer Gunnar.

Ligesom de fleste glæder han sig til nytårsaften, som skal nydes i selskab af gode venner. Ikke at han har tænkt sig at deltage i løjerne med at fyre af, når klokken slår midnat.

– Jeg sætter stadig meget pris på fyrværkeri, men når man skyder i omegnen af 30.000 stykker fyrværkeri af om året, så er behovet ikke så stort nytårsaften, griner han.