Frivillig for en dag: Børnecafé på Rigshospitalet

Når indlagte børn på Rigshospitalet får besøg af børnecaféen Oasen, er det første, der møder dem et par smilende frivillige og en vogn tætpakket med alt fra hjerteformede sæbebobler til pap, papir og tuscher.

Oasen er skabt af Ungdommens Røde Kors, og deres mission er at give syge børn og deres søskende et afbræk fra en hverdag med hospitaler, hvide kitler og sygdomssnak.

Det gør de i løbet af en vagt på to timer, hvor forældrene får et tiltrængt pusterum, imens de frivillige overtager i et værdsat øjeblik.

Jeg har en niece på otte år, der med sin kroniske lungesygdom har været ude og inde af hospitaler, så jeg ved, hvor meget det betyder for barnet, at man ikke glemmer lidt leg og spas. Derfor var det oplagt for mig at hoppe med på et frivillighold fra Oasen.

En vagt begynder med, at alle frivillige følges ned til et lagerrum fyldt med lege- og kreaprojekter. De fylder en vogn med udstyr, og så går turen ud på de faste børneafdelinger, de besøger.

På min dag som frivillig var der desværre usædvanligt få børn i afdelingerne, der var friske nok til at lege, så der var ikke så meget at se til.

Til gengæld gav det mig heldigvis rigelig med tid til at tale med de frivillige, imens vi lavede isolationspakker til de børn, der ikke måtte komme ud fra deres stue. Sammen med lidt klistermærker, udklip og sæbebobler får det isolerede barn også altid et lille håndskrevet kort med. I dag lød beskeden: ”Øv, at du ikke kan komme ud og lege! Her har du lidt at lave, indtil vi kan lege igen”.

Da jeg sad med de frivillige og lavede isolationspakkerne, kunne jeg ikke lade være med at spørge, om de til tider ikke kan få en lille klump i halsen, når de sidder med børn, der muligvis ikke lever næste gang, Oasen kommer forbi.

En af de frivillige, der har været der i mange år, fortalte, at man ikke altid tænker over, at det er syge børn, man sidder og leger med, for medmindre barnet selv bringer det op, kommer sygdommen ikke med ind i legerummet.

Da blev jeg bekræftet i, hvor vigtigt et projekt Oasen er, og da vi pakkede sammen og afleverede isolationspakkerne hos sygeplejerskerne, glædede det mig at høre, at de allerede ville komme og lege med børnene igen senere på ugen.