Gode råd fra John: Sådan kommer du i gang med slægtsforskning

John Madsen, der har 20 års erfaring som slægtsforsker og som er aktiv i på slægtsforskningscafeen i Hillerød, har hjulpet mange i gang med slægtsforskning.

– Vi starter altid med kirkebøgerne, så vi ved, hvor spørgeren og hans forældre er født. Derefter går vi til folketællingerne, for her er oplysninger om hele husstanden. Og så veksler vi mellem de to kilder, forklarer John.

Folketællinger er forløberen for vores tids cpr-register, altså det offentliges forsøg på at holde mandtal over landets befolkning. Folketællinger foregik ved, at offentligt udpegede personer gennemtrawlede landets boliger for at registrere, hvem der boede hvor på én bestemt dag. Det var en bekostelig affære og blev udført med flere års mellemrum og af og til udeladt.
Herhjemme blev den seneste folketælling lavet i 1970 – to år før, i 1968, var det centrale folkeregister blevet oprettet. Siden dengang har er vi alle blevet registreret med et cpr-nummer kort efter fødslen.

Læs også: Slægtsforskning er din private danmarkshistorie

Læs mere om slægtsforskningscafeen, hvor John hjælper til (link fjernet)

Slægtsforskning via folketællinger

Folketællingerne blev lavet over en skabelon eller et skema, hvori oplysningerne skulle indskrives. De er opdelt efter sogne, og inden for det enkelt sogn står de enkelte landsbyer for sig. Købstæder er opdelt efter vejnavne. Før 1875 var folketælllingerne skrevet med gotisk håndskrift.
Du finder altid navn, alder, stilling i husstanden og erhverv. Fra og med 1845 indeholder folketællingerne også oplysning om de taltes fødested.
De første folketællinger blev foretaget i 1769, 1787, 1801 og 1834 og så ellers med et par undtagelser cirka hvert femte år frem til 1970.
Slægtsforskning for nybegyndere: Her kan du se folketællingerne

Slægtsforskning i skifterettens papirer

Den seneste folketælling, der er blevet offentlig tilgængelig, er den fra 1940 – ifølge arkivloven skal oplysningerne nemlig være 75 år gamle, før de må offentliggøres.

– Folketællingerne er meget forskellige og heller ikke altid lige nøjagtige, men de er et godt hjælpemiddel, siger John, der har masser af andre tricks i ærmet. Som f.eks. at søge i skifterettens papirer, og de er ofte meget detaljerede.

– Jeg har set et eksempel, hvor en ungkarl på Hørsholm-egnen havde ikke færre end 56 arvinger, og undervejs bliver hele slægten oprullet – også selv om det nok var til at overse, hvor meget der egentlig var at arve, siger han.

Læs også: John og hans kone, Lis, opdagede, at de var i familie med hinanden