Jacob overlevede en alvorlig hjerneblødning

Onsdag den 23. april 2013 bliver aldrig glemt i familien Østerlund/Olesen. Dagen virkede ellers ikke som noget særligt. Mor Vinnie var på arbejde, ældste søn Dan var ude at træne med sin idrætsefterskole, og den yngste, Chris, var taget med en kammerat hjem for at overnatte. Selv havde Jacob fundet cyklen frem og var ude med en af sine sædvanlige cykelkammerater.

– Pludselig føltes det, som om jeg fik et piskeslag over nakken, og mit hår begyndte at brænde, fortæller Jacob.

Læs også: Livet efter en hjerneblødning

Hjerneblødningen føltes som at være i en osteklokke

– Det var, som om sanserne begyndte at lukke ned. Synet, hørelsen, fornemmelsen for omverden blev fjern. Det var meget mærkeligt. Som om jeg var inde i en osteklokke, men samtidig var jeg utrolig klar. Da min kammerat ringer efter ambulancen, kan jeg selv give den nøjagtige adresse på, hvor vi befinder os. Men kort efter mister jeg bevidstheden. Jeg kan huske, at Vinnie kommer ind på hospitalet, men ellers husker jeg ikke mere.

Jacob har fået en alvorlig hjerneblødning nær ved hjernestammen. Det er et kritisk område. Her er det center i hjernen, som styrer alle de vitale processer i kroppen. Fungerer det område ikke, bliver man erklæret hjernedød.

Læs også: Da Aase fik en hjerneblødning, besluttede hun at ændre sit liv

Alt det vidste Vinnie Østerlund godt. Hun er sygeplejerske og var netop kommet hjem fra arbejde, da Jacobs kammerat fik fat på hende og fortalte, hvad der var sket.

– Da jeg hørte beskrivelsen af Jacobs symptomer, tænkte jeg, at det lød som symptomer på en hjerneblødning, og da lægerne fortalte mig, hvor hjerneblødningen sad, vidste jeg, at der var en alvorlig risiko for, at Jacob aldrig ville vågne igen. Jeg var også klar over, at hvis han vågnede, var der en stor sandsynlighed for, at han ville være meget skadet, fortæller Vinnie.

Fire ugers koma

I første omgang skulle Vinnie give tilladelse til, at lægerne måtte operere ham. En operation, som tog fem timer og indebar stor risiko for hans liv, men at undlade operationen var den visse død. Herefter fulgte fire ugers koma, hvor ingen vidste, om han nogensinde ville vågne igen, eller hvor stor skade, hans hjerne havde taget, hvis han vågnede.

– Det var fire uger i vakuum, siger Vinnie og kan ikke holde tårerne tilbage, når hun tænker på det.

Da Jacob vågner, er han så dårlig, at det stadig ikke er muligt at fastslå, hvor meget skade hans hjerne har taget, men han bliver overflyttet til intensiv genoptræning. Efter fem måneders indlæggelse bliver Jacob udskrevet. På det tidspunkt kan Jacob kun gå korte afstande ved hjælp af rollator, men har generelt svært ved at bevæge sig på grund af kvalme og opkastninger, som medicin ikke kan fjerne.

– Mit personlige mål var at komme til at cykle på to hjul igen, men det får jeg at vide, er helt urealistisk, fortæller Jacob.

Kæmper for sin mand

Selv om Vinnie nu kan få sin mand hjem, er hun ikke færdig med at kæmpe for ham. Hun tror på, at han kan blive bedre.

– Mens Jacob var indlagt, opdagede jeg, at der ofte var mere at gøre end det, man fik at vide. Jeg opdagede, at hvis jeg ikke kontrollerede hans pleje og behandling, så fik han ikke altid den bedste. Så da de sagde, at Jacob ikke kunne blive bedre, så troede jeg ikke på det. Jeg ville kontrollere, om det nu også var sådan. Derfor kontaktede jeg et alternativ for at høre, hvad de mente.

Vinnie får Jacob indskrevet på Vejlefjord Rehabilitering. Her får de bugt med hans kvalme, så han kan genoptræne mere effektivt, og i løbet af otte uger bliver Jacob så godt genoptrænet, at han begynder at kunne klare sig selv. Han kan gå uden rollator og har genvundet de fleste af sine mentale evner. De otte uger endte med at vende op og ned på den fremtid, som Vinnie og Jacob kan få sammen. I dag er Jacob næsten den mand, han var inden sygdommen.

Læs også: Maxine passer på mor efter en hjerneblødning