Jeg er stadig en stemme i min datters liv

Der blev rullet meget med øjnene og smækket med dørene i den røde murstensvilla i Aarhusforstaden Hasle. Coronaen rasede, og det samme gjorde hormonerne i kroppen på Anna, familiens yngste og eneste pige. Friheden kaldte, men verden var lukket ned. Midt i dette kaos begyndte Annas mor, Sara, at lave en bog til sin datter.

– Jeg ville gerne udtrykke min kærlighed, accept og anerkendelse og udbygge vores forhold, så det ikke altid handlede om, hvorvidt hun havde husket sit gymnastiktøj, siger Sara Dahlmann.

Hun har lavet bogen ”Til en elsket datter”, som er en slags ”barnets bog”, hvor moderen, faderen eller en anden voksen tæt på den unge pige kan skrive ud fra ni emner som personlighed, venner, familie og mod. Emner, som kredser om identitet, relationer og udsigt til livet. Til hvert emne har Sara skrevet et forord, som man kan tage udgangspunkt i.

– Jeg håber, at den voksne kvinde kan genkende sig selv i min tekst, og at det sætter gang i tanker og refleksioner, som hun får lyst til at dele med sin datter. Bogen er også tænkt som en anledning til at grave et spadestik dybere ved at dele sine egne erfaringer og refleksioner ud fra en række emner, der optager en ung pige, siger 49-årige Sara, der er uddannet cand.mag. i musikvidenskab og engelsk.

Hun har udfyldt bogen til Anna med sine egne oplevelser med at være teenager, betragtninger om livet samt kloge og opmuntrende ord.

– Det var en svær tid og ikke det nemmeste tidspunkt at have en god relation til sin datter, men jeg ville gerne som forælder stadig være en stemme i hendes liv, indtil hun igen selv meldte sig på banen, og vi igen kunne have et tættere forhold, siger Sara.

Hun er gift med Keld, og udover Anna er hun mor til tre drenge på 17, 20 og 23 år.

– Der er en anden identifikation, når man får et barn af sit eget køn. Det sætter nogle andre tanker i gang, fordi man i højere grad spejler hinanden, siger Sara.

Vigtig læring

Sara sidder ved spisebordet i familiens stue sammen med Anna, der i dag er 15 år og hjemme på weekendbesøg fra sin efterskole. Hun smækker ikke helt så meget med dørene mere.

– Jeg kan mærke på dig, at du har en anden lyst til at tale med mig, end da jeg lavede bogen, siger Sara til Anna.

Anna nikker: – Det gør noget godt, at vi er gode venner, når vi er sammen. Jeg når heller ikke at blive irriteret på dig, når vi ikke er sammen hele tiden.

Sara brugte Annas konfirmation i 2021 som anledning til at udfylde bogen til sin datter med bidrag fra hendes far.

– Bogen er ret komprimeret, så jeg fik virkelig tænkt over, hvad der var vigtigst at få med, men da jeg havde udfyldt bogen, havde jeg nærmest også konfirmationstalen klar, griner Sara.

Anna blev glad for bogen.

– Det var ret fedt at læse alle de ting, mine forældre syntes, jeg var god til. Der var også nogle gode råd til mig om, at jeg skulle huske at være mig selv, når jeg var ude blandt andre, siger Anna Dahlmann.

Det råd kunne hun bruge, da hun begyndte på efterskole i august.

– Det sociale fylder rigtig meget på en efterskole, og det har krævet noget af mig at springe ud i det. Jeg er blevet bedre til at mærke, hvad jeg er god til, og hvad jeg skal arbejde med, fortsætter Anna.

– Ja, vi ved, at du kan så meget, som du holder tilbage. Vi ønsker, at du skal stå på et fundament af, at vi elsker og kan se så meget i dig, som du ikke skal være bange for at vise til andre, siger Sara og smiler til din datter.

Anna er blevet klogere på både sin mor og sig selv ved at læse bogen.

– Jeg kan læse, at mor faktisk er ret konfliktsky. Det er gået op for mig, at jeg også er sygt konfliktsky, og det har egentlig været meget rart at lære noget om sig selv, konstaterer hun.

Farvel til TikTok

Bogen ”Til en elsket datter” giver anledning til, at den, der udfylder den, kommer til at reflektere over sit eget liv.

– Det har været sjovt at kigge på mit eget liv og bruge det som afsæt til at tænke over det liv, som venter min datter. Jeg vil gerne vise hende, at jeg ikke bare er forælder, men også et menneske, siger Sara.

Undervejs har hun også fundet lighedspunkter fra sin egen ungdom i 80’erne til Annas i 20’erne. Dengang tænkte hun meget over, om dommedag var nær. Ganske som mange unge gør det i dag. Også den konstante påvirkning husker hun.

– Der var også støj, da jeg var ung. Vi blev påvirket af tv, magasiner og modeblade, men forskellen var, at vi kunne slukke for det. I dag bliver unge invaderet af de sociale medier og kan ikke lukke for det, siger Sara.

Anna har netop slettet den kinesiske app ”TikTok” fra sin mobil, fordi hun brugte for meget tid på den, men hun er stadig til stede på en række andre sociale medier.

Hun læste sin mors ord lige efter konfirmationen og har netop genlæst bogen.

– Jeg har udviklet mig og tænker mere over, hvem jeg er. Derfor lægger jeg mærke til nogle andre ting og problematikker nu, end da jeg læste den første gang. Og når jeg læser den igen om nogle år, får jeg sikkert noget helt andet ud af den, siger Anna.

Mor er et menneske

Anna har fået et nyt syn på sine forældre efter at have læst bogen, for Sara har beskrevet en række historier og anekdoter fra sin egen barndom og ungdom. Hun deler historien om, hvordan hendes far købte en meget dyr tværfløjte til hende, selv om hun ikke kunne spille på den.

– Jeg havde talt om, at jeg gerne ville spille på tværfløjte, så det var et sats og en investering i fremtiden fra min fars side. Bagefter har jeg tænkt, at det var flot, at han satsede på mig, siger Sara, der faktisk blev god til at spille på det dyre instrument.

En anden historie, som har fundet vej til bogen, handler om Sara og hendes mand, Annas far, Keld, da de var i begyndelsen af 20’erne. Bogen opfordrer til, at man fortæller det skøreste, man har gjort i forelskelsens navn, og Sara beskriver, hvordan hun kom hjem fra en rejse, og Keld havde hængt et stort banner op uden for sin lejlighed med teksten ”Velkommen hjem Sara”.

– Det er en sjov historie og lidt mærkeligt at tænke på, at mine forældre har været unge og gjort sådan nogle ting. Jeg tænker på min mor som en voksen kvinde, men nu kan jeg læse, at hun også har været ung, siger Anna.

Sara griner: – Ja, det er svært at forestille sig.

Anna er glad for, at hendes mor har efterladt hende dette vidnesbyrd.

– Jeg sidder med en kæmpe taknemmelighed over, at min mor har gidet lave det her store stykke arbejde. Måske skulle jeg lave en bog, som hedder ”Til en elsket mor”?

Den bog vil Sara gerne læse.