Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Lars fik livet igen
Mandag, 21. marts 2011
af Redaktionen
Da Lars havde overvundet sin leukæmi, ramte den ubarmhjertige skæbne igen: Lars blev syg på ny og denne gang så alvor¬ligt, at kun en knogle¬marvsdonation kunne redde hans liv
I dag kan alle smile, men for få år siden havde Lars leukæmi og måtte senere have en knogle-marvstransplantation. Foto: Lars Horn.
Af Marie Varming
Det kom som et chok for familien Wæhrens i Frederikshavn, da Lars blev syg igen forrige år. Den dengang 13-årige dreng havde halvandet år tidligere lidt af leu¬kæmi, men heldigvis havde kemote-rapi fået bugt med sygdommen, indtil bomben en dag sprang i familien; Lars var syg igen. Efter et stykke tid i uvished kunne lægerne langt om længe fortælle familien, at følgesygdomme og de mange kemobehandlinger havde ødelagt Lars' knoglemarv, og at han derfor skulle have en trans-plantation.
Merci beaucoup
En smal sag, troede familien, eftersom Lars' tvillingebror, Max, jo måtte være et godt match. Men knoglemarv må ikke være 100 pct. identisk, for så har den ikke den helbredende effekt, som lægerne leder efter. Heller ikke Lars' forældre eller halvsøster kunne matches som donor.
- Men vi fik at vide af lægerne, at det ikke var noget problem at finde en donor, fordi der er så mange frivillige donorer på verdensplan, forklarer Benny Wæhrens. Ganske rigtigt sad der et sted i Frankrig en mand, som havde meldt sig frivilligt til at redde livet for et helt fremmed menneske.
Mor startede transplantationen
- Jeg ved faktisk ikke så meget om ham, andet end at han er fransk og en mand, fortæller Lars, som i dag er helbredt, selv om han stadig kæmper med at kunne spise, som en 14-årig dreng bør gøre.
Selve transplantationen foregik den 27. oktober 2009 om aftenen.
- Vi var så spændte den dag, og det var sygeplejerskerne på Rigs¬hospitalet faktisk også. Og plud-selig om aftenen stod de der og spurgte, om jeg ville starte trans¬plantationen, fortæller Lars' mor, Britta. Ved at dreje på et lille hjul åbnede hun for, at dråberne i den forseglede pose kunne dryppe ind i Lars.
En anden fødselsdag
- Vi fik at vide på Rigshospitalet, at mange betragter deres transplantationsdag som en anden fødselsdag. Sidste år havde vi da også en lille gave til hver af drengene, og vi fik ekstra god mad på dagen, fortæller Britta.
- Vi ved jo godt, at hvis han ikke havde fået den marv, så ville der være kommet en dag, hvor vi ikke havde haft ham, slutter hun.
Læs også:
Blev mor på trods af sygdom
