Margrethe går i kaptajnens fodspor

- Hvordan kan det være, at en person huskes 50 år efter sin død? Han var jo hverken kongelig, minister eller kunstner ...

Margrethe Neergaard stiller spørgsmålet med stor entusiasme og svarer såmænd også gerne selv.

For hun taler om sin højt elskede morfar. Manden, der ikke bare var som en far for hende, men også var manden, der gav hende en stav i hånden og en retning i livet.

Vi andre ranker automatisk ryggen, bare vi hører hans navn. Det slanker nemlig, har vi – hvis vi har holdt fødselsdage nok – hørt ham sige i radioen med fuldtonet fynsk accent.

Jesper Peter Jespersen hed han, men vi kender ham kun som kaptajn Jespersen.

Læs også: Torben fandt sin Astrid efter 50 års savn

Opbyggede netværk

– Han var anderledes, og han var selfmade. Han var 100 procent selviscenesættende, før det blev moderne. Han brugte coaching og mindfulness, før det var opfundet, og han opbyggede netværk, inden begrebet eksisterede. Han brugte hele paletten, siger Margrethe, 73 og fra Gentofte.

Jesper Peter var født i Lumby på Fyn i 1883, og da han døde, 80 år gammel i 1963, havde han både haft en fin militærkarriere og en kæmperolle som håndhæver af den danske folkesundhed.

Læs også: Lille Jakob har leukæmi

Alle muskler røres

Kaptajnen fandt tidligt ud af, at en stav (a la et langt kosteskaft) var et glimrende redskab til at hæve effekten af de gymnastiske anstrengelser. Margrethe var 10-12 år, da hun selv fik stukket en stav i hånden, og hun har ikke sluppet den siden.

For et par år siden oprettede hun endda et firma ved navn Kaptajn Jespersen Instituttet, hvorigennem hun tilbyder både kurser og foredrag. Det gjorde hun nu sådan set også førhen, ligesom hun har brugt sin viden om stavgymnastik i sit eget arbejde. Hun er oprindelig uddannet syge­plejerske, men har i mange år drevet et firma, der udlejer lægemiddelkonsulenter til medicinal­industrien.

En af Margrethes elever er barnebarnet Valdemar på 9 år – måske kommer han til at overtage engang. Han nyder i al fald stavgymnastikken og fællesskabet med sin farmor. Og så har han fået sin egen stav med sit navn indgraveret, så han kan gå standsmæssigt til træning.

Læs også: Gode ting ved at blive ældre