Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hanne Glintborg på 79 har haft en mission, og den har hun nu ført ud i livet.
– Mine børnebørn forstår morsingbomål, men de kan ikke tale det. Næste generation kan ikke forstå det. Så forsvinder dialekten, men det må ikke ske, og nu er det skrevet ned, siger Hanne.
Aften efter aften har hun stædigt sat sig hen til computeren for at skrive dialektens ordbog. Ofte har hun siddet til hen på de små timer. Det har været et kæmpe arbejde.
Læs også om sjove aktiviteter, du kan lave med dine børnebørn
Hanne bor på den gård, hun og hendes mand købte i Vester Assels på Mors i 50’erne, og som nu drives af hendes søn.
Børn og børnebørn har fået at vide, at der ikke bliver noget at arve efter hende, udover øens dialekt i form af en ordbog. Det er vel heller ikke det værste …
Det er umuligt at sætte tal på, hvor mange timer, arbejdet har taget. Efter at have skrevet Retskrivningsordbogens ord ind på computeren, begyndte Hanne at skrive ind efter det enkelte ord, hvad det hedder på dialekten. Man kan også gå den modsatte vej, hvis man hører et ord på morsingbomål og vil se, hvad det betyder. Bagest i bogen er der ord, der kun findes på morsingbomål.
– Jeg glemte bare at få ”hjaffel” med, siger Hanne. – Da vi gik til bal i min ungdom, var der altid en flok karle, der drak og sloges. Pigerne drak normalt ikke, men hvis der alligevel var en pige, der drak, sagde vi, at hun var en værre ”hjaffel”.
Undervejs er der blevet samarbejdet lidt med dialektforsker Karen Margrethe Pedersen fra Københavns Universitet, men det er Hanne selv, der har stået for oversættelsen.
Hanne har selv bekostet at få den omfangsrige bog trykt i knap 400 eksemplarer. Den lokale brugs og købmand sælger bogen uden selv at skulle tjene på den for at støtte Hanne.
Læs også om Ann og Stefan, som elsker deres nye liv på Samsø
Efter at artiklen om Hanne og ordbogen var offentliggjort i Familie Journal i starten af september, har vi modtaget en kommentar fra en mangeårig morsingbo, Inge Korstgård:
– Dejligt at høre noget om dialekter og specielt fra min egen fødeø - Mors. Blot bruger I ordet dialekt - i ental. Det er ikke korrekt. Hver eneste landsby har deres egen måde at tale på, og man kan sagtens høre forskel, eller kunne i hvert fald. Jeg var i barndommen meget ude på landet og kom til at kende forskellene, og da landsbybørnene kom i mellemskolen, kunne jeg afgøre, hvor de kom fra. Jeg har i udlandet altid omtalt øen, som et sted, hvor man aldrig kunne komme op i 3.gear, før man var kommet til næste landsby. Så mange er der, vist 33.