Rådgivning i røret: Nadia, Bent og Anna tager den svære samtale

I en forstad til Aarhus har Anna, Bent og Nadia netop påbegyndt dagens vagt i SIND’s landsdækkende telefonrådgivning, hvor de besvarer opkald fra psykisk sårbare og deres pårørende.

Anna, Bent og Nadia tænder deres computere og finder notatblokke frem, imens telefonerne begynder at ringe. Alle opkald er anonyme, og notaterne, som de frivillige rådgivere tager i hånden undervejs, bliver ikke gemt.

Netop anonymiteten er af afgørende betydning for fortroligheden, der opstår mellem bruger og rådgiver.

– Jeg tror, at tabuet fylder meget for nogle af dem, der ringer ind, men det er min opfattelse, at det tabu bliver mindre, når de taler med en helt fremmed om det. Indimellem har jeg nogle i røret, som er godt oppe i årene, og de fortæller mig, at de aldrig før har talt med nogen om det, siger 74-årige Bent Sundgaard, som er frivillig rådgiver hos SIND.

Ikke noget orakel

Ud af de cirka 6.000 opkald, SIND’s landsdækkende telefonrådgivning modtager i gennemsnit på et år, kommer knapt halvdelen fra bekymrede pårørende, mens den anden halvdel selv slås med psykiske udfordringer.

Ved telefonerne sidder erfarne psykologer, socialrådgivere eller andre, som ved, hvad det vil sige at have psykisk sygdom tæt inde på livet. Det gælder også Bent Sundgaard.

Han er pensionist og har blandt andet arbejdet som ambulanceredder. Desuden er han pårørende til en person med psykisk sygdom, men selv om erfaring som pårørende er relevant for det frivillige arbejde, han udfører ved telefonen, deler han aldrig sin personlige historie med dem, som ringer.

– Jeg bringer aldrig mig selv på banen. Det er en regel herinde, at du ikke må identificere dig med den, der ringer ind, forklarer Bent.

Ved skrivebordet overfor har Bents kollega, 31-årige Nadia Madsen, netop besvaret et opkald.

Efter at have præsenteret sig siger hun ikke meget, og det er netop hele pointen, forklarer hun senere. Nogle gange er hendes vigtigste opgave nemlig bare at lytte.

– Nogle har brug for at ventilere og snakke om det, der er svært. Jeg kan bidrage ved at lytte til dem og anerkende, at det, de står i lige nu, er hårdt. Og så hjælpe dem med at få lidt mere ro på, fortæller Nadia, der er uddannet socialpædagog og i virksomhedspraktik hos SIND Rådgivning.

Når hun siger noget, er det typisk for at stille spørgsmål, som skal hjælpe personen i den anden ende af røret til at se muligheder fremfor forhindringer.

– Jeg spørger ind til, hvad der før har hjulpet dem, når de har stået i en presset situation. Jeg er ikke noget orakel, og jeg har ikke svarene, men jeg vil rigtig gerne være der for dem og stille nogle spørgsmål, som gør, at de får øje på de ressourcer, de selv har, forklarer hun.

Snak fra hjertet

Nadia har været tre måneder hos SIND og er dermed den nyeste rådgiver i telefonrådgivningstjenesten, der bemandes af seks lønnede ansatte og 35 frivillige.

Hun fortæller, at hun i begyndelsen skulle vænne sig til ikke at kunne se personen, hun taler med, men at hun nu ser afstanden som en fordel. Den fjerner forbehold, forklarer Nadia, og samtidig skaber det tillid, at hun ikke repræsenterer en myndighed.

– Jeg har ikke en journal, som jeg skriver i. De kan bare snakke fra hjertet, fortæller Nadia.

Hendes afdelingsleder i SIND Rådgivning, Henrik Bach Poulsen, bekræfter, at mange har udviklet en mistillid til det offentlige og føler sig tryggere ved at kunne ringe anonymt og tale med en tredjepart.

– Det skaber tryghed, at vi ikke er kommunen, siger Henrik, før han understreger, at rådgiverne aldrig går med på kritikken af systemet.

– Det er så let at skælde ud på systemet. Mange sidder fast i en offerrolle, så vi prøver at vende det til, hvad de selv kan gøre. Vi prøver at give ansvaret tilbage til den, det handler om, forklarer Henrik, der indimellem tager en vagt ved telefonerne for at få vagtplanen til at gå op.

Bekymrede forældre

Vi er knapt kommet ud af vinteren, som er højsæson for depression og mørke tanker. Det mærker de hos SIND, hvor telefontjenesten modtager op mod 30 opkald om dagen.

74-årige Anna Nybro har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske i 40 år og havde svært ved at finde sig til rette i en tilværelse som fuldtidspensionist.

– Hvad skulle jeg så stille op med al min viden og alt det, jeg har lært?

Svaret fandt hun hos SIND, hvor hendes tid og erfaring kommer mange til gavn.

I løbet af dagens vagt har hun især besvaret mange opkald fra forældre, som er bekymrede for deres voksne børn.

– Det er rigtigt svært, og de er trætte. De er ved at køre sig selv ned, og det forstår man fuldt ud. Nogle gange kan jeg undre mig over, at de overhovedet har kræfter til at ringe til os, siger Anna.

En stor del af hendes opgave som frivillig består derfor i at rådgive og vejlede om lokale støttegrupper og andre tilbud, som henvender sig til psykisk sårbare og deres pårørende.

Ligeledes har Bents vagt ved telefonen i dag været præget af svære samtaler med familier, hvor det hele pludselig er væltet.

– Jeg havde en kvinde i røret i dag, hvor hele gulvtæppet var blevet revet væk under hende, både ægtefælle og økonomi. Jeg talte med hende to timer efter, det var sket, siger Bent, som blandt andet kunne rådgive kvinden om, hvad der findes af akutte tilbud i hendes lokalområde.

Ramt på følelserne

Bent fortæller, at han har udviklet ptsd fra sit tidligere job som ambulanceredder, og at nogle samtaler derfor kommer mere ind under huden på ham end andre.

– Det indhenter mig indimellem. Vi er jo fyldt med empati, os der sidder her. Vi kan ikke undgå, at det påvirker os følelsesmæssigt.

Efter 40 års ansættelse i psykiatrien skal der meget til at påvirke Anna Nybro, men det hænder alligevel, at det sker.

– I årenes løb har jeg lært mig selv at komme af med det på vejen hjem, i hvert fald det meste, siger Anna.

Henrik Bach Poulsen forklarer, at der altid er tre frivillige rådgivere og en supervisor på vagt sammen, så de frivillige har en at henvende sig til, hvis en samtale har påvirket dem i en særlig grad. Derudover tilbydes de frivillige sparring individuelt og i grupper.

– Vi bliver bedre rådgivere, hvis vi tør stå ved det, vi bliver ramt af, siger Henrik.

Nye frivillige gennemgår desuden et introduktionsforløb, der skal give dem de nødvendige kompetencer til at håndtere de svære samtaler.

Alvorlige opkald

Henrik har været ansat hos SIND i mere end 11 år og fortæller, at antallet af opkald har været støt stigende i mange år. Han kobler det stigende behov for psykologisk rådgivning med udbredt ensomhed og et presset psykiatrisk system

– Mange flere opkald nu er af alvorligere karakter end før. Mange af dem, der ikke kan komme igennem til for eksempel Livslinien, ringer til os. Det har givet øget pres på os. Da jeg startede, havde vi omkring 4.000 opkald om året, og nu er det 6.000, forklarer han.

Henrik Bach Poulsen forklarer, at man gerne ansatte flere rådgivere og udvidede åbningstiden, men at det kræver en forøgelse af de offentlige puljemidler, som SIND skal søge om hvert tredje år og håbe på at få, eller at rådgivningstjenesten kommer på finansloven.

– Jeg ved, at der er en meget stor gruppe brugere, som ville have gavn af telefontid om aftenen og i weekender. Sidder man midt i en krisesituation, har angst eller selvmordstanker, er det ikke sikkert, man kan vente til næste formiddag kl. 10, siger Henrik Bach Poulsen.

Læs også: