Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
For 16 år siden blev Randi Krogsgaard syg af kræft og fik fjernet sit højre bryst.
Randi er 59 år i dag, bor i Holte, er gift med Kim og mor til to voksne sønner, Mark på 25 og Mikkel på 30 år.
Randi har ikke siden operationen haft tilbagefald, men det betyder ikke, at hun ikke har beskæftiget sig med kræft i alle årene. Randi traf nemlig det valg at bruge, hvad hun har lært af at være ramt af en sygdom, som man kan dø af. Hun er blevet formand for Dansk Brystkræft Organisation og har i 2002 skrevet to bøger, hvor hun har interviewet patienter og pårørende til kræftramte.
Læs også om Christian, som fik kræft som spæd. Og blev helbredt
Men faktisk var det ikke hendes egen frygt for at dø, som var størst. - Det var mere frygten for at dø fra mine børn. Det værste var, at jeg skulle fortælle det til dem. Jeg ville ikke give dem den sorg og bekymring. De skulle ikke miste deres mor, siger Randi.
Da Randi første gang havde mærket en lille knude i brystet, var hun i langt tid bagefter bange for at mærke efter og finde noget.
- Jeg blev rædselsslagen, da jeg så mærkede knuden en fredag morgen på vej i bad. Jeg fortalte ikke nogen om den. Den skulle ikke være der, fortæller Randi.
Da hun så endelig havde fået klar besked, forholdt hun sig helt praktisk til sygdommen. Hun satte lægen ind i, at hun ikke ville have en brystbevarende operation med efterfølgende strålebehandling. Hun ville i stedet have hele brystet fjernet og indsat en silikoneprotese. Så Randi blev henvist til Herlev, og to uger senere blev hun opereret.
Knuden var meget lille, og da hun havde fået fjernet hele brystet og ikke havde spredning til lymfekirtlerne i armhulen, fik hun ingen efterbehandling i form af strålebehandling eller kemoterapi.
Læs også om undersøgelsen, der viser, at gåture mindsker risikoen for brystkræft
Den dag, Randi fik diagnosen, var hele familien samlet om bordet, og Randis mand, Kim, var med til at fortælle drengene, at deres mor havde brystkræft.
- Kim havde selv mistet sin mor til en kræftsygdom. Hun blev 51 år, så han var utrolig bange og bekymret, fortæller Randi.
Operationen gik ikke helt uden komplikationer, for der gik stafylokokinfektion i såret. Derfor var Randi indlagt i tre uger med høj feber.
Randi slipper aldrig angsten for at blive ramt af sygdommen igen. Men i dag lægger hun ikke længere låg på. Med sin post som formand for Dansk Brystkræft Organisation forholder hun sig åbent til, at man kan dø af sygdommen. Hun ser frygten i øjnene, som hun selv beskriver det. - Jeg gemmer det ikke væk. Jeg har faktisk talt med døende patienter, der lå i deres hjem, og jeg har hørt om, hvordan det er at ligge dér. Det kan jeg godt nu. Jeg kan godt holde ud at forholde mig til det værste. ?
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.