Vil have verden til at løbe for en fælles sag

Right to Movement

Med bagagen fuld af nye oplevelser efter endnu et løb er de alle tre sikre på, at de er med til at gøre en forskel.

- Det er så rørende at høre de historier, der kommer ud af det. Deltagerne løb i år langs den mur, som adskiller Palæstina og Israel, og det satte nogle tanker i gang - især hos de internationale løbere. En kvinde fortalte mig dernede, at det på ruten gik op for hende, at hun ikke kunne dreje til højre, hvis hun pludselig ville. Hun kunne kun løbe langs muren, og det fik hende for alvor til at tænke over sin ret til at bevæge sig frit, fortæller Lise. Derfor kalder de det "Right to Movement".

Maratonet har aldrig været et politisk projekt. De håber blot, at de kan gøre en forskel og forhåbentlig skabe en ny positiv fortælling om landet, som de fleste kender fra tv som et uroligt land i konflikt. Idéen opstod, da Signe Fischer, 32 år, boede i Betlehem, mens hun i fire år fra 2009 arbejdede for Folkekirkens Nødhjælp.

- Vi hører altid kun om konflikten. Da min far besøgte mig dernede, gik det op for ham, at han som 62-årig aldrig havde hørt andet end negative ting om Israel og Palæstina, fortæller Signe.

Hun kontaktede derfor sin iværksætterveninde Lærke hjemme i Danmark og spurgte, om de ikke sammen skulle prøve at lave et internationalt maratonløb i byen. For Signe så med egne øjne, hvilken effekt løb havde, da hun sammen med en kollega i Betlehem startede en løbeklub.

Bare fødder og sjov

Lærke, som er vant til at sætte nye projekter i gang, var med på idéen. Og senere kom også Lise til.

- I et løb er alle på lige fod, så det gav så meget mening for mig at blive en del af projektet.

- Selv om vi er meget forskellige, respekterer vi og stoler på hinanden. Det handler om tillid. Vi gør det her sammen, fordi det er sjovt. Hvis en har brug for en pause fra projektet, har vi andre fuld forståelse for det, slår Lærke fast.

Kulturforskellene var også noget, der bragte smilet frem på de flestes læber. For eksempel var bare tæer en selvfølge for flere palæstinensere. Og så nyttede det ikke noget, at Lærke i bedste mening prøvede at give sine egne sko til en 9-årig pige, som ville løbe med, når pigen altid havde løbet uden.

- Det var altså lidt sjovt. Især når vi tænker på, hvor meget vi går op i udstyr herhjemme. De tænker: Lad os bare komme af sted og have det sjovt. Det tror jeg også, de internationale løbere synes, er lidt befriende, lyder det fra Lise.

- Både fysisk og mentalt er vi udmattede efter sådan et løb - selv om vi ikke selv løber med. Vi sørger for alt det praktiske, men jeg tror, det skaber en positiv historie, som giver de unge meget. Det er derfor, jeg gør det, forklarer Signe.

- Jeg tror på, at vi kan ændre noget, hvis alle gør en lille smule. Vi kan ikke gøre alt, men vi kan hver især gøre noget, der samtidig inspirerer os og giver os en følelse af at give noget godt videre, afslutter Lærke.

Læs om maratontvillingerne Steen og Peder

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.