En læser fortæller: Jeg mistænkte min mand for utroskab

Som en gift kvinde på 43 år og mor til to drenge var jeg nok ikke lige i kondomproducenternes målgruppe. Ikke desto mindre kunne jeg ikke tåle p-piller, for de påvirkede mit humør så meget, at min mand og jeg altid havde brugt kondom som prævention.

De lå i en lille, anonymt udseende plastikbøtte i vores toiletskab, som jeg fyldte op, når der manglede, og sådan havde det været så længe, jeg kunne huske.

Det sidste stykke tid havde der dog ikke været behov for nye forsyninger. Der var lavvande i min sexlyst og derfor højvande i kondombøtten. Eller det var i hvert fald min forventning, da jeg åbnede låget.

Men der lå kun to skinnende plastikpakninger dernede, og det undrede mig. Samtidig var jeg dog ikke helt sikker på, hvor mange der burde være. Det var jo noget tid siden, jeg havde haft brug for et.

Jeg besluttede mig for at holde øje med bøtten, for jeg kunne ikke ryste en ubehagelig mistanke ud af mit sind: Hvad hvis min mand, Jeppe, brugte kondomerne sammen med en anden?

Jeg sagde ikke noget til nogen. Ikke engang min bedste veninde involverede jeg i mine bange anelser. Måske var det ingenting, måske havde vi virkelig bare brugt næsten alle kondomerne, uden jeg kunne huske det.

Men da jeg 14 dage senere opdagede, at endnu et kondom var forsvundet, kunne jeg ikke længere lukke øjnene for, at der foregik noget lusket.

De næste uger sprang jeg ud som skruppelløs privatdetektiv. Jeg gjorde ting, jeg aldrig nogensinde havde overvejet at gøre før: Jeg tjekkede bilens gps for at se, hvor Jeppe kørte hen, når han tog på arbejde.

Jeg kiggede ham over skulderen, når han skrev beskeder på sin telefon. Jeg snusede til hans skjorter for at sikre, at de ikke duftede af fremmed dameparfume, og når han hentede vores teenagesøn, Julius, til privatfester sent om aftenen, tog jeg tid på ham for at udelukke, at han havde set sit snit til at ringe til en elskerinde.

Men trods mine anstrengelser fandt jeg intet. Min mand var næsten skuffende pålidelig. Han kørte til og fra arbejde uden så meget som at købe en chokoladebar på tanken, og hans skjorter duftede af ingenting. Ikke desto mindre var det sidste kondom nu forsvundet fra bøtten, og det føltes nærmest, som om nogen drev gæk med mig.

Jalousien rev og flåede i mig, og jeg sov ikke om natten. I stedet lå jeg og forestillede mig, hvordan Jeppe havde forelsket sig i en kollega, eller at han var blevet forført af Julius’ unge, kønne klasselærer, eller måske havde mødt en gammel flamme ved et tilfælde? Jeg opførte mig mærkeligt, sad og grublede eller ledte efter beviser i hver en samtale. Til sidst spurgte min mand mig lige ud, hvad i alverden der foregik.

Jeg gik til bekendelse og fortalte om, hvordan kondomerne sivede ud af bøtten helt uden, at vi havde sex. Først var der to tilbage, så var der ét, og nu var der slet ingen.

– Så det er faktisk mig, der gerne vil vide, hvad i alverden der foregår! svarede jeg spidst.

Et øjeblik stirrede vi bare på hinanden. Jeppe så lidt forvirret ud. Jeg granskede hans udtryk og turde ikke slippe hans blik. Jeg var vel bange for, at han om lidt ville gå til bekendelse. Der gik endnu et par sekunder, og så lyste han op i det største smil.

– Herregud, sagde han og tog min hånd, mens han kvalte et grin med den anden hånd.

– Det er slet ikke, som du tror. Det er bare Julius, der har fået en kæreste.

Der gik et par øjeblikke, før jeg forstod, hvad min mand fortalte mig.

– Isabella hedder hun. Jeg fandt ud af det for nogle uger siden, og jeg holdt en lang og pinlig tale om bierne og blomsterne, du ved, og om vigtigheden af kondomer, grinede min mand.

– Men jeg lovede ikke at sige noget til dig, for det ville han selv.

Jeg stirrede stadig på Jeppe, mens jeg langsomt begyndte at slappe af i skuldrene. Min mand havde ikke nogen affære. Tværtimod var min lille Julius blevet 17 år, havde fået sin første kæreste og indledt en karriere som kondomtyv.

Da min søn kom hjem senere samme dag, var det til endnu en pinlig samtale om reproduktion og præventive foranstaltninger, men denne gang med den tilføjelse, at han skulle holde snitterne fra mine kondomer.

Til gengæld ville hans far og jeg give ham flere lommepenge, så han kunne købe sine egne. Han var ved at dø af skam, da jeg nævnte det, og jeg huskede pludselig, hvordan det var at være 17 år.

– Og så fortæl da lige din mor, når du får en kæreste! sagde jeg og prikkede ham i siden.

– Okay, mor, svarede han så. – Du må gerne møde hende, hvis du bare lover ikke at være pinlig.