Når man lukker en dør åbner der sig en ny

Hylden med bøger over døren buer under tyngden af de mange digre værker. Journalist og foredragsholder Abelone Glahn på 67 år kan kun med besvær klemme endnu en bog ind i rækken. Hendes mand, sangeren, komponisten og musikeren Peter Abrahamsen, 80, støtter hende, mens hun balancerer på en lille skammel for at nå op.

– Jeg havde 3.400 bøger i vores hus på Falster, nu har jeg 800. De fleste står i vores pulterrum, for vi har simpelthen ikke plads her i vores toværelses lejlighed. Men det pudsige er, at jeg får læst mange flere bøger nu, fordi der ikke længere er en tagrende, som skal renses, eller en hæk der skal klippes, siger Abelone Glahn.

Hun har netop udgivet bogen ”Skal du ta’ det hele med dig” om ægteparrets erfaringer med at flytte fra stort til småt.

Parret boede i 21 år i en nedlagt skole ved Stubbekøbing på Falster. Hjemmet var på 600 kvadratmeter og grunden på 3.000. I dag har de en lejlighed på 69 kvadratmeter i et seniorfællesskab i København med en lille solskinsterrasse.

– Vores gamle hus var så stort, at der var rum, vi bare satte ting ind i, fordi vi tænkte, at dem kunne vi nok få brug for en gang, siger Peter Abrahamsen med et skævt smil.

Elskede udsigten ud over markerne

Han havde egentlig tænkt, at hjemmet på Falster skulle blive hans sidste, men en episode med en havetraktor ændrede Abelone Glahns syn på den sag.

Parret elskede udsigten ud over markerne og kendte hver en erantis i haven på Falster, men med årene tog det flere og flere kræfter at holde det hele.

– Alene gårdspladsen tog otte timer at luge, hvis man altså orkede at knokle så længe, og det gjorde jeg ikke længere, erindrer Abelone Glahn.

For at komme ukrudtet til livs kørte hun en dag havetraktoren hen over gårdspladsen:

– Det skulle jeg ikke have gjort, småstenene fløj om ørerne og lavede pænt store ”skudhuller” i to af køkkenvinduerne og efterlod glasskår langt ind i stuen.”

Efter den episode var Abelone Glahn klar over, at parret var nødt til at bryde op og finde et mindre sted. Processen kom til at strække sig over fem år.

Parrets ejendele fik nye hjem

– Andre kan gøre det hurtigere end os, men for mit vedkommende var det vigtigt at tage ordentligt afsked med de ting, vi måtte skille os af med, og i de fleste tilfælde sørge for, at tingene havnede i gode hænder, siger hun.

I bogen giver hun en lang række idéer til, hvordan man kan annoncere på Facebook, holde privat loppemarked, kontakte auktionshuse m.m.

Tålmodigheden betød, at mange af parrets ejendele fik nye hjem fremfor at ende som småt brændbart på genbrugsstationen.

– Der blev for eksempel bygget et nyt fængsel på Falster, og de ville gerne have en palle bøger til de indsatte. Og et nyt strikkemuseum i Stubbekøbing ville gerne have mit gamle strikkede babytøj, som min mor havde gemt, og som jeg fandt under oprydningen. Mine børn syntes, babytøjet var meget sødt, men ville jo ikke have det, siger Abelone Glahn og understreger endnu engang pointen om at rydde op løbende.

Begynd at sortere i tide

– Vi havde enormt mange ting og havde også arvet ting fra familiemedlemmer, som heller ikke havde fået ryddet op. Jeg synes ikke, man kan være bekendt at overlade den opgave til sine børn. Lige pludselig kan man jo blive ramt af sygdom, så man ikke kan overkomme det selv. Derfor vil jeg anbefale, at man allerede omkring 55-års alderen begynder at downsize, altså sortere, give væk og smide ud. Der er jo også ting som breve eller billeder, man ikke har lyst til, at andre skal rode i, siger hun.

Peter Abrahamsen havde sværere end Abelone ved at forlige sig med tanken om at forlade det rummelige hjem på Falster.

– Jeg holdt koncerter en gang om måneden, og der kom masser af mennesker – vi havde jo pladsen. Min træghed i forhold til flytningen havde meget at gøre med alt det, jeg måtte opgive, siger han, der blandt andet var nødt til at sige farvel til en pladesamling på 3.000 lp’er.

Nyt liv – nye muligheder

Parret tog de lange svære snakke på turene mellem Falster og børnene i København.

– Det er lidt skægt, men med årene var det, som om der blev længere og længere for børnene at køre fra København til Falster end for os at køre på besøg hos dem, siger Peter Abrahamsen med et glimt i øjet.

Parrets seks sammenbragte børn var begyndt at stifte familier og fik mindre tid til at køre sydpå til forældrene. Og det blev udslagsgivende for, at Abelone og Peter rykkede til hovedstaden i stedet for at flytte til et mindre sted på Falster.

– Vi troede egentlig ikke, at vi nogensinde skulle forlade Falster. Naturen var meget højt oppe på vores prioriteringsliste, men børnene betyder mere, siger Peter Abrahamsen.

– Og dem ser vi meget mere nu, hvor de for eksempel lige kan smutte forbi på vej hjem fra arbejde. Undskyld, jeg afbrød dig, Peter, siger Abelone med et kærligt smil til sin mand.

– Det er jeg så vant til, smiler han lige så kærligt tilbage.

– Når man flytter, som vi gjorde, er der ting, man må opgive, som f.eks. Peters pladesamling og koncerter, men når man lukker nogle døre, åbner der sig nye muligheder, siger Abelone.

Har fået nye bekendtskaber

Parret går for eksempel mere i biografen, fordi de har tiden til det nu, hvor de ikke hele tiden er optaget af reparationer og vedligehold af et stort hus. De får desuden ofte besøg eller er selv på besøg hos venner og familie.

– Vi har også fået nye bekendte. En af de første dage, vi var flyttet hertil, kom en gruppe kvinder forbi vores køkkenvindue og spurgte, om jeg ville med ud at gå tur, og det gør jeg nu hver mandag, siger Abelone Glahn.

– Det inspirerer mig at opleve, at alder ikke er en hindring for at være aktiv. Den mest engagerede i seniorfællesskabets arrangementsgruppe er for eksempel 86 år, fortæller hun.

Abelone Glahn arbejder stadig og er ofte på farten i hele landet med foredrag. De dage spiser Peter Abrahamsen gerne i seniorfællesskabets spisesal. Han er selv aktiv musiker og giver koncerter blandt andet på parrets tidligere hjemegn.

– Den næste koncert i forsamlingshuset i vores gamle landsby glæder jeg mig meget til, siger han.

– Ja, men hvor er det godt, vi ikke skal hjem i den gamle skole bagefter. Jeg var forbi forleden og tænkte ”hold da op, hvor er der meget arbejde med vedligeholdelse sådan et sted”, tilføjer Abelone.

– Det eneste minus ved flytningen er, at jeg har taget lidt på, fordi jeg ikke pisker rundt på havearbejde hele tiden, ler hun.