Nu er Nancy på frimærkerne

En af forskellene på dronning Margrethe og Nancy Maati er, at ingen vist har set dronningen iført en nissehue. Det er der mange, der har set Nancy med, men det, de to kvinder har til fælles, er, at begges ansigter nu kan ses på vores frimærker.

Nancy er kommet på frimærke, fordi hun er en ud af fem danskere, som PostNord har kåret som Hverdagens Helte. På den måde kan man nu møde Nancy Maati overalt i ind- og udland, men kun i frimærkefacon.

Hun hører hjemme i Holbæk, hvor hun er født og opvokset, og grunden til, at hun er endt på et frimærke, er, at hun siden 2014 har holdt jul for enlige i Holbæk.

– Jeg har altid elsket jul og den ro og hygge, der er forbundet med julen. Jul er omsorg i en mørk og kold tid. Jeg er selv af ægyptisk familie og muslim, men i min familie holdt vi også jul på vores egen måde. For mig betyder julen, at der er plads til alle. At der er masser af kærlighed og sammenhold. Det er julens væsen, siger Nancy.

Nancy mistede sine forældre til sygdom i en tidlig alder. Senere blev hun enlig mor til to døtre, og efterhånden kunne julens gæster samles om et meget lille spisebord. Men så fik hun en idé:

Hvorfor ikke holde jul med andre, der var alene af den ene eller den anden grund?

– Jeg skrev et opslag på Facebook, hvor jeg inviterede andre enlige i Holbæk til at henvende sig, hvis de ville holde jul sammen med mig og mine børn. Jeg havde egentlig forestillet mig, at vi kunne være hjemme i min lejlighed, men så meldte der sig flere og flere. Pludselig stod jeg med 76 gæster, der meget gerne ville holde jul sammen med mig og børnene, husker Nancy.

Meget kan man sige om Nancy, men rig på penge er hun ikke, og med 76 gæster til juleaften måtte hun finde på en alternativ løsning.

Man tager en and ...

– Jeg kender jo alle i Holbæk, og da jeg fortalte om mit projekt med juleaften for enlige, var der rigtig mange, der gerne ville støtte arrangementet. Nogle firmaer og forretninger donerede flæskestege og ænder, andre gav julegaver og pynt, andre igen kom med mandelgaver og gaver til børnene. Det blev ikke bare mit projekt, men hele Holbæks projekt. Vi beviste, at hvis man står sammen, kan man skabe noget, siger Nancy.

Der blev skabt en ny hjertevarm tradition, ”Jul i Holbæk”. Den første juleaften holdt Nancy i et forsamlingshus, og det blev en helt traditionel jul med julemiddag, juletræ, julemand, gaver og knas og 76 glade gæster. Det kunne være endt som et dejligt, enkeltstående minde, men fordi det blev så stor en succes, gjorde Nancy det hele igen året efter.

Det år kom der også frivillige, der ville give en hånd med, og det var der også brug for, for der blev flere og flere, der gerne ville holde jul med Nancy, og sådan voksede julefesterne år efter år.

– Det var de år, hvor mit hoved summede af ting, der skulle huskes, og ting der skulle gøres. Der skulle skaffes gaver, julemad, træ og julemand. Den 23. og 24. december kom listerne på bordet, så de frivillige kunne skrive sig på de opgaver, de havde lyst til at lave. Når det hele var på plads, kørte det bare. Så svært er det jo heller ikke at lave en julemiddag til 176 gæster: Man tager bare opskriften til en julemiddag på fire og ganger den op, siger Nancy, der elsker at lave mad.

Heldigvis, for der skal skrælles i omegnen af 50 kilo kartofler, steges 25 flæskestege og 25 ænder, når 176 mennesker skal blive mætte. Men det er ikke arbejdet, der betyder så meget for Nancy. Det er følelsen af jul.

– Alle har været velkomne til vores juleaften, enlige eller ensomme, mennesker med sociale problemer, rig eller fattig. Jeg spørger ikke, for jeg synes, man skal møde det enkelte menneske, præcis som han eller hun er. På den måde har jeg mødt mange fantastiske mennesker, jeg ellers aldrig ville have truffet, og mine børn har lært en masse om, at man godt kan give til andre og faktisk være glad for at kunne give.

Slået ned af sygdom

– Vores juleaften har været en traditionel jul med en julemiddag klokken 17. Der er også rødvin på bordet, men alle får at vide, at det er absolut uønsket at være bare i nærheden af at blive beruset til vores julefest. Så ryger man ud omgående, og det har vi aldrig haft problemer med. Længe inden jul har børnene afleveret deres ønskesedler til mig, så de får en personlig gave hver især, som forskellige forretninger har hjulpet mig med at skaffe. Julemanden kommer også og danser om juletræet med børnene og deler godteposer ud. Det er der, jeg tuder hvert eneste år, fordi jeg bliver så lykkelig for at se den omsorg og glæde, som julen skaber hos os alle. Det er den glæde, jeg husker fra mit eget hjem, og så er det ligegyldigt, hvilken tro du har, eller om du er rig eller fattig, siger Nancy.

Sidste år kunne hun og pigerne desværre ikke holde jul for enlige. Corona lukkede landet ned, også i Holbæk, så i stedet delte Nancy og pigerne julekalendere ud til børnene på torvet i Holbæk, og 27 familier i byen fik en julekurv.

Corona kunne måske sætte en pause for den fælles juleaften, men den kunne ikke slå Nancy ud. Det var der desværre noget andet, der kunne.

I år holder Nancy og pigerne heller ikke ”Jul i Holbæk”, for Nancy er blevet syg.

Hun er 41 år og er i behandling for brystkræft. Før læste hun på universitetet og arbejdede ved siden af studierne, hun lavede frivilligt arbejde og var en sjov mor, der kunne holde til det hele og mere til. Nu har hun i omtrent et år kæmpet med behandlinger, træthed og sygdom, og de kræfter, hun har tilbage, må hun koncentrere om sig selv og sine børn. Lige nu er hun slået ned, men ikke slået ud.

– Jeg er et menneske, der er grundglad og optimistisk. Jeg er ked af, at jeg ikke kan lave ”Jul i Holbæk” i år, men mine kræfter rækker ikke til det. Derfor holder mine piger og jeg jul alene hjemme i år, og de siger, jeg laver verdens bedste risalamande, så vi skal nok hygge os, siger Nancy.